Den gode pårørende

Er bloggen til at finde rundt i?

(Ja, jeg kan lige så godt blive ved med at stille spørgsmål, nu hvor jeg er i gang;))

Jeg har på fornemmelsen, at bloggen her mest af alt ligner Carlas værelse, når hun har haft legeaftale. Jep, det er ikke et kønt syn, der møder en, når man efter flere timer med grin, skrig, sang og ‘kaste med ting’-lyde går ovenpå, krydser fingrene og lukker døren op til hendes kammer. Ragnarok er nok det ord, der bedst beskriver det.

Fra dag ét har jeg bare skrevet indlæggene og trykket ‘udgiv’ – uden jeg har kategoriseret dem eller givet dem ‘tags’. Men er det ligemeget? Altså er der nogen derude, der har manglet, at eksempelvis indlæg om børnene var tagget med ‘børn’, så I kunne finde dem? Og er det forstyrrende, at der kun er billeder på halvdelen af indlæggene?

Hov, og prøv at gætte, hvor jeg lige er kommet hjem fra? Det er noget, der rimer på jitness gorld … IIIIII knooooow, den er svær … Første besøg i år. Det tog så kun 16 dage at komme derop. Gad vide, hvor længe der går, før jeg tjekker ind deroppe igen.

Jeg bliver sgu nok nødt til at oppe kadencen – for se lige hvordan køkkenbordet så ud, da jeg kom hjem:

img_2682

Jeg gætter på, ugemenuen står på noget med brød. Morten mener selv, det er en meget varieret kost, vi får. ‘Pitabrød den ene dag, burger den næste … Og så skal jeg have english breakfast – det kan man ikke lave uden toastbrød. Og så har jeg set en video på facebook, hvor de laver en lækker ret med pølsebrød, bøf, bearnaise og smeltet ost’.

Det er i øvrigt denne video :

Jo, deeeeet …

 

4 kommentarer

  • Mira

    Jeg læser løbende med så har ikke tænkt over at jeg manglede index…tags..men det er en god ide, hvis du vil gøre bloggen mere prof og kunne hjælpe nye læsere – eller os, der bare lige skal finde det indlæg med pølsebrød, bøf og bearnaise..(også set det – dog på FB og tænkt…ØH JA TAK)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Hahaha (til det med bearnaise) 😀 Du kommer bare til Solrød, så laver jeg det til dig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg læser med, så snart du udgiver et nyt indlæg, så jeg har ikke rigtig brug for at få indlæggene indekseret 😊 men nu har jeg ivrigt fulgt med og set billeder af alt muligt sygehushalløj, tømning af dræn osv. Men den der video med pølsebrød og bøf med bearnaise, det er godt nok det klammeste, jeg har set på bloggen 😂😣😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Hahahaha, JA, ikk’?!
      Jeg var også så’n helt ‘Tror du ikke bare, det er satire?’ Men Morten synes, det er en g-e-n-i-a-l opfindelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den gode pårørende