Happy birthday to me ...

Halvvejs!

skaldepande

Jeg har da helt glemt at fortælle, at jeg har nået en milepæl.

Eller har jeg? Altså glemt at fortælle det? Nå pyt, hvis det er skrevet tidligere, så bær lige over med mig.

Jeg har så’n en slags kemohjerne meget af tiden. Ved ikke, om det er pga. kemo, eller om det er en reaktion på den stress, kroppen og psyken er udsat for. Ja, eller om det er fordi jeg er nybagt mor – årh, jeg er jo dobbelt undskyldt! Ammehjerne OG kemohjerne. Min korttidshukommelse er i hvert fald lidt (HA, en underdrivelse) udfordret. Jeg er normalt typen, der kan huske lange talrækker, når jeg blot har hørt dem én gang. Nu? Skal jeg være glad, hvis jeg kan huske, at der vist var noget, jeg skulle huske. Det var frustrerende i starten, men nu har jeg fundet ud af at arbejde med det. Løsningen er at skrive alt ned. Alt. Også det, jeg saaaagtens kan huske lige om lidt. For det kan jeg ikke. Det sker dagligt, at jeg går ovenpå for at hente ex. en rulle toiletpapir, hvorefter jeg bliver afledt af et eller andet (neeeej, se, der kommer postmanden på sin scooter. Det kan være, han har noget spændende med til mig. Det har han jo sådan cirka aldrig, så chancen for, at han har det i dag, er jo voldsomt stor. Så jeg må da lige hen efter nøglen til postkassen … neeeej, tulipanerne er lige ved at springe ud, det må jeg da lige se nærmere på).

Nå, det var den milepæl, jeg kom fra.

Jeg er halvvejs i kemobehandlingerne! Kemo 4, done! Jeg vil skrive lidt mere udførligt om den fjerde kemo i morgen (eller i overmorgen). Den bød nemlig på lidt flere bivirkninger end hidtil. Okay, ‘lidt flere bivirkninger’ er en underdrivelse – jeg havde det forfærdeligt! Mere om det i et senere indlæg.

I næste uge er der to spændende ting at se frem til: I morgen skal jeg have mammografi og scanning. Den seneste scanning viste, at cysten var mindsket med 40 pct. (fra 10 til 6 cm.). Denne gang går jeg efter de 2 cm.. Ja, det er optimistisk, men hey, der sker sgu ting og sager i brystet, kan jeg mærke. Og jeg gider ikke være hende den irriterende, der skriver ‘jeg vil være glad, bare den ikke er vokset’, selv om jeg er så langt fra at mene det, man kan være. I kender typen, det ved jeg. Hende, der er ‘glad bare jeg består’ inden eksamen, og derefter går ind og scorer topkarakteren. Næh, jeg står sgu ved, at jeg går efter det bedst mulige resultat. Og jeg står ved, at jeg fandme bliver skuffet, hvis jeg skal igennem det kemohelvede hver tredje uge uden det giver de ønskede resultater. Årh, jeg bliver skuffet! Det kan jeg tydeligt mærke, nu hvor jeg skriver det.

Den anden ting, der sker i næste uge, er, at jeg får svar på den gentest, jeg fik foretaget for et par måneder siden. Det er den test, der viser, om jeg har et af de gener, der giver markant øget risiko for brystkræft. Med en søster, niece og tre døtre er det ret væsentligt, om jeg har genet. Så det håber jeg selvfølgelig, at jeg IKKE har.

Nu vil jeg vinde et spil backgammon mod Morten. Hvornår indser han, at han bare er dårligere end mig?

2 kommentarer

  • Stine L

    Du er simpelthen så sej Carina. Det er inspirerende at følge din blog når man som jeg halser bagud i kemoland. Godt nok noget af en uge du går ind til. Håber vi ses mandag?
    Mht kemo-stress-ammehjernen så prøver jeg at vende det til noget positivt, nemlig at det er første gang i mit liv, jeg er noget, der minder om mindfull ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Petra

    Tak fordi du deler dit forløb på en overordentlig god måde. Jeg hepper på DIG!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Happy birthday to me ...