Jeg er hjemme!

… På orlov.

Jeg var ellers sikker på, at jeg ville blive på afdelingen, indtil jeg blev rigtig udskrevet. Men de sidste to dage har jeg været lidt ked af at ligge derude og føle mig rigtig patientagtig. ‘Jamen du er jo også patient,’ vil nogen måske tænke. Og ja, det er jeg. Men jeg føler seriøst, at det er spild af ressourcer, sygeplejerskernes og sengeplads, at jeg er derude og ikke her i Solrød.

Jeg kan endda selv tømme mit eget dræn. Så i går efter stuegang, hvor jeg endelig talte med ‘min’ kirurg igen efter operationen, pakkede jeg mine ting og vinkede farvel.

Officielt er jeg stadig indlagt. Og hver aften kl 21 skal jeg tømme drænet og ringe ind til sygeplejerskerne og fortælle, hvor meget der er i. Når der på et tidspunkt er under 30 ml., kan jeg komme ind og få det taget ud. Først dér bliver jeg udskrevet.

Nu skulle man tro, det var dejligt at komme hjem. Det er det selvfølgelig også. Især det at spise aftensmad sammen alle fem <3 Med Morten som kok 😉

Og med Sundae fra McDonalds til dessert. Med karamel- OG chokoladesauce. Selvfølgelig.

Men jeg har sovet SÅ dårligt i nat. Tror, jeg har vænnet mig for meget til hospitalssengen, for den sov jeg fantastisk i de sidste tre nætter.

Og så blev jeg SÅ smadret af alle de lyde og al det liv, der er her. Så jeg kunne ikke andet end tage en lang lur i går eftermiddags. Efter at have været hjemme et kvarter. Flot.

Lige nu ligger jeg stadig i sengen. Vågnede kl 6 og følte, det trykkede helt vildt i brystmusklerne. Så jeg tog en af de ‘just in case’-piller, jeg har fået med hjem. Et mildt morfinagtigt præparat. Det blev jeg vist træt af, for jeg har sovet lige siden.

Nu morgenmad og kaffe 🙂 Og så skal jeg så småt til at gå nogle ture for at få gang i kroppen.