Æblegrød/-mos – uden at skrælle et eneste æble!

Min yndlingskage er uden tvivl gammeldags æblekage. …Som så ikke rigtig er en kage, men mere en dessert. Den bliver jo ikke bagt, men består af æblemos lagt i lag med smørstegt æblekagerasp og makroner (ja, begge dele!) og med et ordentligt lag flødeskum på toppen. Og med ordentligt mener jeg sådan cirka lige så meget flødeskum som ‘kage’. Åh, fuck, altså … Jeg ELSKER det.

Som barn fik jeg æblekage hvert år til min fødselsdag. Den var sikker hver gang: Jeg endte med at få det SÅ dårligt, fordi jeg ikke kunne stoppe i tide. Sådan er det i øvrigt stadig. Det er den eneste ting, jeg som voksen spiser i mængder, der gør mig dårlig. Med alle andre spiser er jeg super mådeholden. Men er der æblekage på bordet, så er der no mercy.

Da jeg er vokset op i et hjem, hvor madlavning mere var et nødvendigt onde end en nydelse, så bestod min barndoms æblekager af købemos fra glas og rasp fra pose. Og flødeskum selvfølgelig.

Først som voksen opdagede jeg, at ‘rigtig’ æblemos skal smage af æbler og ikke af babymad. En god æblemos er både syrlig og sød – lige som de gode danske æbler, man plukker rundt omkring i øjeblikket.

Samtidig opdagede jeg så også, at det nærmest kræver 10 kilo æbler for at lave mos nok til en æblekage i standardstørrelse med flere lag. Pis. Jeg hader at skrælle æbler. Og kartofler og alt andet rundt. Gulerødder og bagekartofler er ok, for der skræller man bare ligeud, men runde ting er bare pisseirriterende at skrælle. Derfor kan der godt gå ret lang tid mellem, jeg orker at koge æblegrød.

Indtil nu!!!

For jeg har fandenfisemig opdaget, at man ikke behøver skrælle æblerne, inden de kommer i gryden. Godt nok skal de stadig skæres i tern, men det tager sgu heller ikke lang tid.

Æblegrøden skal koge lidt længere, og så skal man blende massen, når æblestykkerne er kogt ud. Bare med en stavblender direkte i gryden. No problemo. Og voila; æblegrød uden det hårde arbejde.

Som ekstra bonus beholder man de fibre og vitaminer, der er i (og lige under) skrællen. Hvilket opvejer ret meget for den søde og sprøde rasp og den fede flødeskum, ikk’? 😉 Og som ekstra-ekstra bonus bliver mosen flot lyserød (hvis man bruger røde æbler, selvfølgelig).

Så det er ren win-win-win på alle måder!

Jeg postede et indlæg om det for nyligt på Instagram, og der kunne jeg se på kommentarerne og privatbeskederne, at jeg ikke er den eneste, der er totalt oppe og køre over denne opdagelse.

Jo jo, man lærer stadig nye ting, selv om man er oppe i årene 😉