16 måneder uden kød

D. 1. september 2017 hoppede jeg med på Veganerudfordringen. (Man kan i øvrigt læse om udfordringen her)

Man kan jo finde challenges inden for nærmest alle områder; lige fra squat- og planke- over søvn- til nul sukker-challenge. Jeg er super konkurrencemindet, så når jeg med de her challenges har mulighed for at udfordre mig selv på kun en måned – eller mindre – så er jeg tilbøjelig til at hoppe på (Og ja, de ovennævnte challenges er alle nogle, jeg har gennemført).

Og sådan var det også med Veganerudfordringen. En udfordring, der kører over 21 dage, og hvor man, som navnet så diskret antyder, skal spise vegansk i tre uger.

Det gik overraskende let. Nu skal det lige nævnes, at jeg i forvejen ikke var den store kødspiser. Jo, der røg da bolognese og bøffer ned jævnligt, men oftest foretrak jeg tilbehøret frem for kødet.

Sjovt egentlig – at kødet bliver betragtet som centrum for måltidet, og alt andet betegnes ’tilbehør’. Altså det kunne jo lige så godt hedde ‘kogte kartofler med persillesovs og stegt flæsk’. Men kulturelt har kødet været det, vi planlagde måltidet omkring. Det har jeg da også altid gjort. ‘Vi har 500 g. hakket okse – hvad skal vi lave ud fra det?’ og ikke ‘vi har 500 g. broccoli, hvad skal vi trylle frem med det?’.

Disse vaner blev udfordret under Veganerudfordringen. Jeg blev tvunget til at tænke i helt andre baner. At finde alternative proteinkilder og at udtænke måder, børnene også blev mætte. Morten og pigerne fik stadig serveret kød under de 21 dage. Men ikke hver dag. Når jeg lavede falafler var det nok med det, og flere gryderetter med eksempelvis græskar og kikærter tilfredsstillede også alles behov. Og smagsløg.

Det sværeste var faktisk kaffen. Eller rettere: mælken til kaffen. Jeg er en af dem, der drikker en kaffe, der nærmest er beige, fordi der er så meget mælk i. Og her fandt jeg aldrig det helt rigtige erstatningsprodukt. Jo, Oatlys ikaffe kom tæt på … Meeeeen det blev aldrig 100 pct. det samme. Hvis jeg nu var overbevist om, at jeg skulle være veganer forever, så ville jeg kunne leve med det. Men efter de 21 dage kom komælken altså i kaffen igen 😉

Og så var der osten. Både som snack, på brød og på pizza (og nachos ej at forglemme). Der findes der (så vidt jeg ved) altså ikke noget erstatningsprodukt, der kan hamle op.

Men kødet savnede jeg altså ikke. Slet ikke. Så siden udfordringen har jeg ikke spist kød. Fisk ryger indenbords nu og da. Og æg ligeså. Men kød? Næh. Eller mæh.

‘Så er du jo ikke rigtig vegetar’, lyder det ind i mellem. Og hvad så? Jeg kalder det helt bevidst hverken vegetar, pescetar, lacto-ovo-ellerhvaddetnuhedder. Jeg spiser jo bare, hvad jeg føler, er rigtigt for mig. Ikke fordi jeg har puttet mig selv ned i en kasse, hvor jeg så skal skæres til for at passe ind.

Når der som i går købes pizza, så kan jeg også sagtens finde på at spise pepperoni-pizza – jeg piller bare pepperonierne af. Og får vi boller i karry, går jeg uden om bollerne, men spiser stadig sovsen, som bollerne har ligget i.

Til jul spiser jeg det samme som alle andre – på nær and og steg. Jeg glæææder mig til min tallerken fuld af kartofler, sovs, svesker, rødkål, agurkesalat, bagte æbler og chips!

Mmmmm …

Her er nogle billeder af det, jeg spiste under Veganerudfordringen: