Jeg gennemførte kraftedeme det marathon!

Hell yeah jeg gjorde! Jeg er SÅ stolt! Fandme!

… Okay, nu har jeg vist brugt min kvote af udråbstegn.

Det var så sindssygt. Og så surrealistisk. Og så ud af kroppen-agtigt. Og så fedt!

Dagen startede ellers lidt dramatisk, da min alarm, der nøje planlagt var sat til 5.30, ikke ringede. Jeg kom derfor først op kl. lidt i 6. Hvilket egentlig var en ok tid, da starten på løbet var 9.30, men alligevel gav det den dér lidt stressagtige fornemmelse af at være sovet for længe og at være i tidsnød.

Men jeg kom selvfølgelig derind i ok tid alligevel. Fuck, altså. Helt op til startskuddet følte jeg ikke, at det var virkelighed. Men lige pludselig var mine ben i løb – og det var de så i næsten 5 ½ time, indtil jeg luntede i mål. Med Carla i hånden <3

Ej, jeg må skrive en mere udførlig løbsberetning senere. Men nu skal jeg lige tage mig af Mimi, der har en hjemmehyggedag sammen med mig.

Så i stedet kommer der lidt billeder fra dagen:

Inden start: