Kort hår – ‘offentlig sektor-frisuren’?

Jeg er så træt af mit hår.

I aftes lå jeg i sengen og kom pludselig i tanke om, at jeg faktisk ikke aner, hvilken farve det har. Eller hvor langt det er. Seriøst.

Det siger noget om, hvor ofte jeg bærer det løst. Som er aldrig.

Når jeg har været i bad, bliver det hurtigt sat op i en knold. Det er både hurtigt, praktisk – og faktisk ret pænt! Jeg mener faktisk, at en knold er den frisure, der passer bedst til mig.

Men når det nu altid sidder i den satans knold, så kan jeg da lige så godt klippe det kort, kan jeg ikke? Det er en tanke, der har rumsteret længe.

Der er flere grunde til, at jeg bør gøre det:

1. Det er faktisk pænt til mig med kort hår.
2. Det er nu, jeg skal prøve det af – altså fordi mit hår ikke er så langt, og det derfor ikke er så slemt, hvis jeg fortryder. Altså så skal det bare gro ud i et års tid, før det har samme længde som nu.
3. Okay, jeg kan ikke komme på flere grunde.

Men det, der holder mig tilbage, er frygten for at ende med en kone-frisure. Eller: En offentlig sektor-frisure. Yep, it’s a thing.

Faktum er, at jeg nærmer mig de 40. Derfor kan jeg ikke bilde mig selv ind, at jeg vil komme til at ligne Cameron Diaz eller hende den sindssygt lækre fra Orange is the new Black. Hende med øjnene, I ved. Hende som har fået rigtig mange kvinder til en lille smule at ønske, at de spillede for samme hold.

Jeg finder lige et billede …

Nå ja, Ruby Rose hedder hun:

Ej, men altså … Hun er SÅ PÆN!!!!

Men hun er altså også både yngre og genetisk mere heldig, end jeg er.

Så igen: Jeg er fandme bange for, at jeg vil komme til at fortryde … Men yolo osv, ikk’? … Og yadayadayada … så kører den i samme rille …

Jeg må nok bare springe ud i det. Stay tuned (i kortere eller længere tid).