Ti fra telefonen #2

Jeps, det bliver sgu en tilbagevendende ting.

Som tidligere nævnt så tager jeg hver eneste dag en masse billeder med min telefon. Det gør vi vist allesammen, ikk? Og hånden på hjertet: Kigger vi nogensinde på vores pletskud igen? Nej, vel?

Min telefon har ikke alverdens hukommelse, og jævnligt kommer der en ‘ikke mere lagringsplads’-advarsel. Mine apps vil jeg ikke slette, så det er primært sletning af billeder og beskeder, der kan trylle lidt ekstra MB frem.

Så jeg forsøger at sortere lidt i billederne. Slette dubletter osv., så kun de bedste bliver tilbage. Jeg bør vel egentlig lægge alle billeder over på vores eksterne harddisk. Eller endnu bedre: Få dem fremkaldt (hedder det overhovedet det? Hedder det ikke nærmere ‘printet’ eller sådan noget. ‘Fremkalde’ er jo noget med fremkaldevæske og mørkekammer) og sætte dem i et album.

Nå, det må blive et nytårsforsæt 😉

<3 – og tjek lige håret 😉

Caroline er begyndt at facetime og sms’e med en pige, vi mødte i Dubai. Altså en dansk pige. Derfor ligger der en masse selfies og andet sjov på min mobil. Og det er SÅ sjovt at følge med i deres sms-samtaler 😀 Vi taler meget om, hvornår hun mon er klar til at skulle have sin egen tlf. Indtil for nyligt var jeg meget modstander af, at hun skulle have en telefon. Altså hvad skulle hun dog med sådan en? Meeeen nu kan jeg mærke, der bliver rykket lidt ved min holdning. Også fordi hun skal til at cykle selv til og fra skole/SFO. Jeg tænker dog, at vi venter, til der er flere fra hendes klasse, der får en mobil.

Mimi fyldte 1 år d. 22. december. Vi fejrede dog først dagen d. 25. dec. Det blev så’n lidt en pligtfejring med en ‘for syns skyld’-kage og boller. Fødselsdagssang, klik-klik-klik med kameraet og så videre til forberedelsen af eftermiddagens julefrokost. Jeg ved godt, vi ikke slipper så let i fremtiden 😉 Men lige præcis i år var det lidt svært at se sig ud af en rigtig fødselsdag, når vi skulle holde både jul og 1. juledag herhjemme.

Caroline fik fire billetter til det her teaterstykke i november næste år. Hun blev MEGA glad. Og jeg tror, vi glæder os mindst lige så meget, som hun gør 🙂

Juletræet! Vi plejer at have levende lys på træet. Det kunne vi dog ikke lige overskue (med destroyer-Mimi i huset), så Morten købte hurtigt to pakker elektriske juletræslys. Læg lige mærke til nisserne i vinduet – kan I ikke huske dem fra jeres barndom?

D. 23. var Caroline med mig på arbejde. En iPad og lidt bestikkelse gjorde, at jeg nærmest ikke hørte en lyd fra hende i otte timer.

Jeg blev NØDT til at tage et billede af dette. To fugle, der spiser af en brækklat. Nice! Budskabet i billedet kan faktisk være, at selv det klammeste repræsenterer en værdi for nogen. Eller også er det bare, at fugle er fucking klamme.