10 om min brystkræft – optakten dertil og diagnosen

Jeg får jævnligt spørgsmål om optakten til mit brystkræftforløb, om min status lige nu – og alt derimellem. Det tager altid 100 år og en lagkage at forklare, så her er et kort rids i punktform over, hvad der egentlig skete dengang.

Listen bliver lidt for lang, hvis det hele skal med, så jeg deler den op. I dette indlæg kommer punkterne om tiden op til diagnosen.

• Min brystkræft er, nej for fanden, VAR lidt atypisk, da den ikke viste sig som en massiv knude, men derimod en cyste. Altså en væskefyldt dims. Kræftcellerne blev fundet i væggen på cysten. Der i øvrigt var 10×12 cm!
• Jeg opdagede cysten (som jeg ikke vidste var en cyste) allerede inden, Mimi blev født (hun er født 22. december). Dvs en gang i november opdagede jeg denne klump i brystet. Som jeg på den ene side ikke var bekymret for, da der jo sker en masse i kroppen, når man er gravid, men på den anden side alligevel noterede mig mentalt.
• Jeg bestilte tid ved lægen allerede en uges tid efter fødslen. Dog fik Mimi RS Virus og blev indlagt, så jeg kom først til lægen, da hun var lidt over tre uger gammel.
• Lægen satte mig i kræftpakkeforløb. “Bare for en sikkerheds skyld, for så kommer du hurtigere igennem systemet.”
• Lægen, der ultralydsscannede mig på Ringsted Sygehus, mente ikke, det var noget bekymrende. “Bare rolig, det er IKKE noget farligt,” kan jeg tydeligt huske, hun sagde, mens hun lagde en beroligende hånd på min skulder. Hun drænede cysten og sagde, jeg skulle komme en uge efter. I mellemtiden skulle jeg sørge for at amme oftere på cyste-brystet, da det sandsynligvis var pga mælkeknuder, at jeg havde fået cysten. Jeg fik afsluttet mit pakkeforløb med diagnosen “Ikke kræft”.
• Ugen efter var cysten større end før. Her scannede en anden læge, der ikke var lige så rolig som den første. Hun tog “bare lige for en sikkerheds skyld” en biopsi af cystens væg, da den virkede lidt ‘fortykket’.
• Jeg skulle ringe efter nogle dage og få en tid til en konsultation, hvor jeg ville få svaret. Det undrede mig, at jeg ikke bare kunne booke en tid med det samme, men når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se, at de gør det på denne måde for at sikre, at folk med kræftdiagnoser kommer hurtigere til end folk, der skal have positivt svar.
• Allerede fredag efter biopsien ringede en sekretær fra afdelingen og spurgte, om jeg kunne komme ind mandag morgen. Jeg var sådan lidt “jaaaa, jeg ved ikke helt, om jeg kan…” hvortil hun kort sagde: “Det er vigtigt, du kommer på mandag”.
• Jeg vidste det allerede der.
• Derfor havde jeg Morten med. Og han har efterfølgende fortalt, at han kunne se svaret i sygeplejerskens øjne, da hun hentede os i venteværelset.
• Det var 2. februar 2016.