22 dage som veganer

Yup, det er sandt. Fru Mælk-i-kaffen-og-smør-og-ost-på-bollen er hoppet med på den galej – i hvert fald i 22 dage.

Jeg har længe gået med tanken om, at jeg ikke brød mig om at spise kød – og samtidig er jeg blevet periodisk utilpas ved tanken om at drikke mælk, der tilhører nogle dyrebabyer, som aldrig får mulighed for at smage de vigtige dråber, som modermælk er. Eeeej, jeg bliver helt trist nu. Og fuck, hvad sker der?! Jeg har altid været tæt på gennemført ligeglad. Rød bøf? Bring it on! Bacon? Det bedste krydderi. Pøller? Yes!

Men der er sgu sket noget i løbet af det sidste års tid. Jeg har spist mindre og mindre kød. Det animalske pålæg har jeg helt droppet. Æg har jeg aldrig rigtig spist så meget af (har altid ment, æggeblomme smager gustent af metal).

Nå, men så var det så, at jeg i går læste om det her, der hedder Veganerudfordringen. I 22 dage skal man prøve at leve som veganer. Ud med kød, ind med kål. Ej, det er selvfølgelig andet og mere end det. Jeg tog en hurtig beslutning og meldte mig til. Kort efter tog jeg endnu en hurtig beslutning og postede det på instagram. Så var det  officielt;)

I aftes blev jeg ramt af panik over alt det, jeg ikke kan spise de næste 22 dage, så jeg gennemrodede køkkenet for at se, om der var noget, jeg skulle huske at få ædt, inden det blev ‘forbudt’. Jeg greb fat i en pose chips og begyndte at kaste de friterede kartoffelskiver i munden i så høj fart, at posen ville blive tømt på 60 sekunder. I et anfald af semidårlig samvittighed skulle jeg lige læse bag på posen, hvor mange kalorier jeg ville have konsumeret, når posen var tom – og så opdagede jeg, at chipsene fandme var veganske! Det er der åbenbart rigtig mange chips, der er. Win! Og slik!! Dobbelt op på win!

Hvordan er det så gået i dag?

Tjo, faktisk helt ok 🙂 Det er et relativt kedeligt svar, men ikke desto mindre har jeg ikke savnet noget. Jeg kan godt føle mig en smule lost, når jeg skal læse varedeklarationen på alle ting for at se, om der er noget animalsk i. Men mon ikke det er noget, man hurtigt lærer udenad?

Kaffe med mælk drikker jeg rigtig meget af hver dag. Mælken er nu en soyavariant. Semi-klamt, egentlig. Jeg dur bare ikke til den dér soya-smag. Håber lidt, at det passer, at man hurtigt vænner sig til det. Flere steder har jeg endda læst, at man efter nogle få dage foretrækker plantemælken frem for komælken. I don’t think so … Men ned kommer kaffen da. Ikke i så store mængder, som jeg plejer, men det gør måske heller ikke så meget.

Frokosten var en tomat-salat med noget salsaagtig dressing. Og så taco-chips drysset ovenpå, haha.

Og aftensmaden? Linsebøffer, tyrkisk tomatbulgur og kålsalat.

Det var fandme godt!

… Og jeg har eddermame fået luft i maven nu.

Tænker, at jeg vil opdatere her løbende. I den ideelle verden en gang om dagen. Nu må vi se. Det er også en god måde at holde mig på sporet.