En kemouge i billeder

Et billede siger mere end bla bla bla …

Så her er en ordentlig bunke blandet halløj fra min telefon. Alle fotos er fra ugen, der er gået efter sjette kemo. Så der er masser af sommer og sol. Og børn. Og pjat.

Som man kan fornemme, har jeg brugt det meste af ugen hjemme. Da mine drugs slap op, kiggede trætheden nemlig forbi. Og lige som sidste gang var det ikke et ‘hej, jeg kommer bare lige hurtigt for at hilse på’-besøg, men mere en miniferie med flere overnatninger.

Jeg er faktisk stoppet med at drikke sodavand. ‘No way!’ tænker jer, der kender mig. Men det er sgu rigtigt. Dog er jeg ikke blevet så hellig, at jeg holder igen, hvis jeg virkelig har lyst til en kold Pepsi Max. Så jeg blev happy-happy-happy, da Morten sendte ovenstående billede på vej hjem fra svømning med pigerne.

‘Mor, skal vi ikke sove sammen, bare os to?’ spurgte Carla fredag aften. Da jeg svarede bekræftende, løb hun straks ovenpå og puslede lidt rundt. Da jeg kort efter gik op til soveværelset, så jeg hvorfor 🙂 Hun havde redt op til os med bamser og det hele <3

To dage efter kemo var der ‘Gul Dag’ (eller Gult Stadion?) på Brøndby Stadion. Morten er jo en Brøndby-freak, så han tog pigerne med derud. Altså de to store, Mimi er ikke helt gammel nok. Synes jeg 😉 De fik i øvrigt lov til at male sig selv, hvis nogen skulle være i tvivl, når de kigger på Carlas ansigt.

Det er generelt lækkert at bo tæt på stranden, men når sommeren omfavner os, er det bare lige lidt ekstra fedt 🙂

Apropos fedt

Om det er en reaktion på alt det, der sker, eller om det bare er helt normalt, ved jeg ikke. Men i hvert fald vil pigerne rigtig gerne falde i søvn inde i dobbeltsengen, når de har mulighed for det. Og det får de selvfølgelig lov til lige så ofte, de vil. Når vi går i seng, bærer vi dem ind i deres egne senge, og det fungerer rigtig fint.

Snapchat er faktisk lige lidt sjovere, når man ikke har hår …

En anbefaling: Karrebæksminde! Der ligger noget, der hedder Enø Strand (eller sådan noget). Lækker strand. Ben & Jerrys isbar. Så behøver jeg vist ikke sige mere.

Og så lige en video. Fra da Morten og pigerne var på legepladsen alene. Jeg ved, jeg skal lade være, men tanken ‘er det mon sådan det ser ud, hvis jeg ikke er her mere?’ kan ikke lade være med at strejfe mig, når jeg ser den.