Gæt, hvem der er i Paris lige nu?!

Croissanter. Romantik. Fantastisk arkitektur og brostenbelagte boulevarder. Smukke mennesker … What’s not to like?

Det er ikke uden grund, Frankrigs hovedstad stadig går under betegnelsen Byernes By.

… Alt det kan jeg sidde og fantasere om, mens jeg kigger ud på regnen, der farver fliserne i baghaven mere grå, end jeg troede, de kunne blive.

For det er ikke mig, der er i Paris lige nu.

Jeg er græsenke igen. Igen.

Mandag sagde Morten au revoir og steg på et fly med kurs mod Paris og nogle hektiske arbejdsdage.

Det betyder, at jeg er alene med pigerne. Igen. Ej, okay, alle de ‘igen’er’ får det til at lyde, som om jeg er bitter over det. Det er jeg ikke. Vi har jo tilrettelagt vores liv, så der netop er luft til, at Morten er meget væk, og at jeg står for alt det praktiske omkring pigerne.

Det fungerer. Pigerne har korte dage i børnehave/SFO. Der er altid tid til en sygedag, uden vi skal stresse over det. Alt det huslige bliver ordnet i dagtimerne. Osv osv. Rent økonomisk er det jo ikke fordi, vi bliver rigere af denne konstellation. Men så laver jeg lidt freelancearbejde hjemmefra, og på den måde går vi ikke helt bankerot.

Hvis jeg nu var den rigtig rosenrøde type, så ville jeg nu skrive et eller andet kvalmende sødt a’la ‘vi bliver måske ikke rigere på kroner og øre, men som familie bliver vi rigere på kærlighed og kvalitetstid’ eller noget andet bullshit.

Det sjove/usjove er, at pigerne ikke er synderligt taknemmelige over, at de må køre tidligere hjem fra børnehave/SFO end vennerne. Når jeg henter Mimi ved 15-tiden bliver jeg oftest mødt med ‘mig blive her og lege’ (på de gode dage) eller ‘NEEEEJJJ. IKKE HJEM NUUU!!’ (på de mindre gode dage). Og Carla trækker den altid til næsten lukketid, før hun cykler hjem (hun bestemmer selv, hvornår hun cykler hjem fra SFO).

Caroline er den eneste, der benytter muligheden for at kunne køre hjem lige efter skole. Men hun har også en alder, hvor hun sagtens ville kunne køre hjem og være alene hjemme, selv hvis vi begge var på arbejde.

Men så er der også alle lægetider, tandlægetider, forældrekonsultationer, børnehavearrangementer, som nu giver anledning til nul stress, fordi jeg tager mig af dem. Så alt i alt er det en kæmpe bonus, at jeg ikke arbejder 8-16 (plus transport).

Og så er jeg totalt up to date med nyhederne, der kører i baggrunden, mens jeg sidder ved computeren.

… ville jeg skrive, hvis jeg var en løgner.

Hvis der er noget, der kører i baggrunden, så er det gamle afsnit af Beverly Hills eller en omgang ‘Det, vi taler om’ (podcast).

Nå, nu vil jeg lave en kop kaffe og smøre lidt (meget) Kærgården på en af de sprøde hjemmebagte boller, der lige er hevet ud af ovnen.

Så måske er jeg ikke i Paris, men der er også helt ok herhjemme 🙂