‘Ej, lad lige være med at være så sexy …’

Yes, mit liv peaker lige nu.

Det hele startede, da jeg stod på apoteket – og selvfølgelig blev betjent af den eneste yngre mand blandt de 100 ansatte (ja, stort apotek. Overdrivelse fremmer … osv … ). ‘Ja, hej, jeg skal bede om sådan en ting, jeg kan samle urin i. Tak,’ sagde jeg.

Jeg var ikke den mindste smule pinligt berørt over det. Det løb er sgu kørt for længe siden – det skete et sted mellem kemo nummer fire, og det tidspunkt, hvor en plastikkirurg inden operationen tog billeder af min nøgne overkrop med et lille digitalkamera, hvorefter hun fortalte, at mine bryster havde riiiiigeligt hud til at dække implantaterne.

Nå, men den unge apoteksmand var nu ellers flink nok, og han mente, jeg sagtens kunne bruge den mandemodel, der var den eneste, de havde på lager. Og så mente han i øvrigt også, det var nok med en enkelt dunk på én liter. ‘Altså med mindre, du drikker helt vildt meget, haha,’ grinede han (selvfølgelig lidt lavmælt, vi var jo på et apotek, forstår I nok). ‘Ha, ja, nej, jeg tror bare, jeg drikker så’n lidt almindeligt,’ grinede jeg høfligt tilbage uden helt at forstå, hvad det sjove var.

Jeg må vist hellere hurtigt fortælle, hvorfor det lige præcis var, jeg skulle købe sådan en fræk sag.

Jeg har jo af en eller anden grund fået knogleskørhed. Og fordi jeg sandsynligvis ikke har fået det af kemoen, og fordi jeg er alt for ung osv, så er jeg i gang med noget udredning på Osteoporoseklinikken i Holbæk. I forrige uge fik jeg taget nogle blodprøver. Der var nogle af tallene, der var lidt skæve, så nu skal jeg have taget en ny blodprøve i morgen tidlig, og samtidig skal jeg indlevere et helt døgns urin til en eller anden stakkels bioanalytiker. ‘Her er mit tis fra i går, hej-hej’.

Tisset skal testes for at se, hvor meget calcium jeg udskiller i urinen. Jeg tør ikke tænke så meget mere på det, for jeg ‘er kommet til’ at læse mig til, at hvis jeg udskiller meget calcium, så kan det være et tegn på knoglemetastaser. Oh fuck.

Jeg spurgte sygeplejersken direkte, om de mistænkte noget, siden jeg nu som noget ekstraordinært skulle have tjekket mit tis, men det benægtede hun. Og hun lød ret overbevisende. ‘Det er bare for at være HELT sikker på, at vi ikke overser noget …’.

Mmmmhmmm … Det sagde de også, da jeg fik taget biopsien af cysten i brystet …

Okay, knoglesygeplejersken sagde også, at hvis de havde den mindste mistanke om metastaser, så ville de lave en knoglescintigrafi (en slags scanning af knoglerne). Så jeg er egentlig ikke nervøs. Men heller ikke 100 pct. rolig, før svaret på tisprøven og den nye blodprøve er læst.

Nå, men jeg kom så hjem med tissekolben i går. Og da jeg klokken 8 i morges sagde ‘nu går jeg ud og tisser,’ og tog plasticdunken i hånden, sagde Morten ‘Ej, lad lige være med at være så sexy …’ Og jeg må da også have været UIMODSTÅELIG lige dér. Tissedunk, morgenhår (som er seriøst morgenhår, når det har denne længde), røde øjne (jeg døjer lidt med tørre øjne i øjeblikket), let haltende (jeg har været til træning i går, og det var ekstraordinært hårdt) … Sikke et catch!

Det blev sgu ikke bedre af, at jeg klokken 9 allerede havde tisset op til 600 ml-markeringen. Fuck dig, unge apoteksmand!

Så jeg måtte ringe rundt til nogle apoteker for 1) at finde et søndagsåbent apotek og 2) at høre, om jeg kunne købe noget at tisse i.

Heldet var med mig hos apoteket i Rødovre Centrum, så da vi havde været på Bispebjerg Kirkegård og beundre kirsebærtræerne, kunne jeg lige nå at hente endnu en dunk. Denne gang i en kvindemodel – de er altså PÆNT meget nemmere at ramme, skal jeg hilse og sige.

Det eneste problem er, at lågene på de to dunke overhovedet ikke slutter tæt, så hvordan jeg lige skal få transporteret dem til Roskilde i morgen uden ‘uheld’, er ikke til at vide.

Det må være sådan en ‘fortsættelse følger’-ting.

Ej, er hun ikke bare smuk? I aften er Caroline til pyjamasparty hjemme ved en pige fra klassen. Shit, hun bliver sgu så stor.