Græsenke – den nye virkelighed?

Når faderen til ens børn er sådan én, der går efter de tidskrævende job, så kan man ikke undgå at stifte bekendtskab med udtrykket ‘græsenke’.

Sådan én er jeg lige nu. Græsenke. På en måde en slags dobbelt-græsenke. For Morten har både fået nyt job OG er taget på skiferie.

Så i torsdags sagde vi farvel til ham – og ser ham først igen onsdag-agtigt. Hvorefter han ræser af sted igen (i vores nye bil;-) (dog en firma-en af slagsen, men alligevel)) for at passe den krævende indarbejdning/oplæring i den nye stilling.

Indtil videre går det ok. Der er så heller ikke gået mere end to dage – hvoraf mit arbejde har fyldt det meste af tiden. Og det fører til den mest tydelige konsekvens af kombien græsenke/arbejde, nemlig at pigerne har nogle lange dage i skolen/SFO’en/vuggestuen. Torsdag og fredag blev første barn afleveret 7.15, hvorefter jeg ræsede til kontoret i Roskilde. Klokken 16.30 blev første barn hentet, og så gik turen hjem til en mere komprimeret madlavning, hygge og putning, end vi er vant til.

Vi har forberedt pigerne på denne nye virkelighed. Altså en hverdag, hvor vækkeuret ringer lidt tidligere om morgenen, og hvor dagen starter med morgen-SFO i stedet for at køre direkte i skole. Og det virker faktisk til, at de synes, det er helt ok (!?)

Caroline sagde i går aftes, at det var rart at starte med SFO om morgenen, så de ikke skulle direkte i skole. De hygger også ret meget om børnene dernede om morgenen med morgenmad osv.

Så dårlig samvittighed har jeg faktisk ikke:-) Sådan ER virkeligheden bare i øjeblikket, og så må man få det bedste ud af det.