Græsenke …

Morten er taget på messe i Sydtyskland. Så jeg er alene med pigerne. Han kommer først hjem sent onsdag aften, så det er to hele dage som græsenke. Skal nok blive sjovt.

Hvis jeg stadig var på barsel, eller af en anden grund ikke skulle på arbejde (eksempelvis hvis jeg havde været så forudseende, at jeg havde taget fri), så havde jeg set frem til de her dage. But no. Stupid Carina!

Så nu tester jeg det her med at aflevere tre børn, køre på arbejde og være produktiv, hente tre børn, underholde tre børn, fodre tre børn, holde tre børn i live indtil sengetid … Og så spole tilbage og repeat igen i morgen.

Klokken er 12. Jeg bør bruge frokostpausen på at spise mig til noget energi i stedet for at skrive dette indlæg. Fejltagelse nummer ét.

Jeg burde også have genovervejet det med træning i aftes (oh yes, jeg kom af sted!), så jeg ikke var så fucking øm lige nu (og det bliver værre og værre, som timerne går. Oh help me Lord. Jeg kan snart ikke komme ned af trapperne mere. Og kaffemaskinen står på underetagen!) Fejltagelse nummer to.

Jeg er vist nok kommet til at sige til pigerne, at de selvfølgelig kommer til svømning i aften. OG jeg er så velsignet, at det er kigge på-dag. Dvs. jeg skal sidde i hallen med Mimi på skødet, mens Carla plasker rundt. Hvilket er super let, for Mimi vil gerne sidde helt stille i 30 minutter og vil slet ikke være tiltrukket af vandet og de farvestrålende ‘pølser’ (eller hvad fanden de kalder dem).  Fejltagelse nummer tre.

Nå, men på den positive side, så er aftensmaden klar. Lasagne fra i går. Som er lavet i så store mængder, at der også er til i morgen. Halleluja for restemad!