Hår-tanker og diverse

På et tidspunkt skrev jeg noget med, at jeg skulle til at lade være med at tænke alt for meget over indlæggene og bare skrive dem. Det har jeg så tydeligt ikke fulgt 😀 For jeg tænker stadig aaalt for længe på, at ‘nu har jeg lyst til at skrive noget … men hvad skal jeg skrive? … Det skal jo være såååå seriøst … og blablabla …’.

Fuck det. Nu skriver jeg bare.

Mit hår! Mit kiksede hår. Seriøst – jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg egner mig ikke til at være korthåret. Det er jo totalt krævende! Især nu, hvor det er for langt til bare at lade være, som det er, og samtidig for kort til … ja, til bare at lade være, som det er. Hvis det giver mening;)

Før i tiden kunne jeg stå op, tage håret op i en knold, plaske vand i hovedet – og vupti! Altså ikke at jeg så var klar til at gå i byen eller sådan noget, men jeg så da sådan nogenlunde ok ud. Altså ok nok til at følge et barn i børnehave og sådan noget – vildere var det ikke.

Men nu – argh! Det skal fandme vaskes hver dag! Eller det SKAL det jo ikke – forstå mig ret – men hvis jeg ikke gør det, så ligner jeg seriøst en dårlig joke. Især hvis jeg ikke har noget makeup på. Som Carla sagde til morgen, da jeg ellers havde en – synes jeg – pæn ny kjole på: “Ej mor, du ligner en grim dreng i kjole”. Tak. Således kunne jeg tage på arbejde fuld af selvtillid.

Så der skal gøres noget ved håret.

Tjek lige mit hår tidligere:

Tykt og LANGT!

Og nu?

(Det seneste billede jeg har på telefonen, er fra en tur til tandlægen forleden)

Ej, det er sgu ikke godt nok. Jeg tager lige et nyt, hvor man kan se mere af håret. To sek. (skriver jeg, som om jeg sender live).

Kan man ane på det nederste billede, at mit hår er begyndt at krølle? Så nu ligner jeg snart ikke bare en dreng, men en bleg dreng med leverpostejsfarvet bølget hår. Som går i leopardplettet kjole.

Det er da slet ikke mærkeligt.

Så håret. Der skal gøres noget. Jeg overvejer en farvning. Afblegning måske. Som en frisør sagde til mig: ‘Det er nu, du skal prøve alle de ting af – hvornår får du chancen igen for at gøre det? Når det er så kort, er der jo aldrig noget, der er så slemt, at det ikke er groet ud kort efter.’

Og det er jo rigtigt! Jeg skal bare lige tage mod til mig.

Udfordringen er også, at jeg er super kritisk over for korthårsfrisurer. Jeg KAN ikke forestille mig en korthårsfrisure, jeg ville føle mig hjemme i. Jeg er nok stadig langhåret i hjertet. Det er der, den ligger.

‘Skal du have langt hår igen?’ bliver jeg tit spurgt. Ja. Nej. Jeg ved det ikke.

Hvis jeg kunne gå direkte til langt hår på et øjeblik, så ville jeg gøre det. Ingen tvivl om det. Men med den længde, håret har nu, skal jeg igennem flere år med kikset hår, før det er langt igen. Og orker jeg det? Det ved jeg faktisk ikke.

Det var næsten nemmere, da jeg var skaldet …