Nytårsforsætter!

… har jeg ingen af.

Og ja, godt nytår forresten 🙂 Håber, I er kommet godt og festligt ind i det (osv osv…).

Klokken er 21.25, og jeg sidder og ser noget vildmarkshalløj på DR 3. Det lover godt, synes jeg faktisk. Nå, okay, nu sluttede det. Jeg må se, om jeg kan huske at se næste afsnit.

Apropos afsnit så er jeg gået lidt i stå med det dér Game of Thrones. Siden jeg var sengeliggende efter min operation, har jeg ikke set et eneste afsnit! Og det er altså fire, nej fem!, måneder siden. Må lige tage revanche.

Nå ja, jeg har måske et lille nytårsforsæt. Eller nej, jeg vil ikke kalde det et forsæt. Det er mere bare en ting, jeg gerne vil prøve af.

Her d. 1. februar er et et år siden, jeg fik at vide, jeg havde brystkræft. Jeg vil se, om jeg kan lave et indlæg hver dag op til. Altså alle 31 dage i januar. Jeg føler nemlig, der er så meget, jeg mangler at skrive. Så mange ting omkring tiden her efter, kræften har forladt min krop.

Jeg har faktisk en hel liste med ting, jeg skal skrive om. De kræver bare mere hjerneaktivitet og tid, end jeg har taget mig.

Det skal der laves om på!

Altså nogle (mange?) af dagene vil indlæggene måske stadig være lidt lette og lala-agtige. Men der er der vel også plads til, ikk? Det skal jo ikke være så seriøst det hele:-)

Jeg har aldrig været den super-seriøst type. Men her efter sygdomsforløbet er jeg (om muligt) blevet mere afslappet omkring mange ting. Bortset fra når jeg kommer under pres – så bliver jeg ultra kontrolleret! Ej, nu hvor jeg tænker mig om er jeg faktisk aldrig helt afslappet sådan 100 pct indefra og ud. Kun hvis jeg har styr på omstændighederne.

Og det er så her, jeg bør komme med et eksempel…

Jo, jeg ved det!

Juleaften.

I år holdt vi det herhjemme. Vi havde uddelegeret noget af maden. Ex. kom min søster med risalamanden og mandelgaven (som jeg vandt;-)).

Det at vi havde givet noget af madarbejdet fra os, burde have gjort det mere afslappende for mig. Men det virkede lige modsat! Hvis jeg selv står for det hele, ved jeg, hvad jeg har at gøre med, og det kan mit kontrolfreak-gen godt lide.

Og det er ikke fordi, jeg er perfektionist. Slet ikke. Eller jo, måske lidt. Men jeg går for eksempel ikke op i, at servietterne er foldet rigtigt, og at vinen bliver serveret i de rigtige glas. Men når andre har ansvaret, bliver jeg stresset, fordi jeg ikke er i kontrol.

DET er noget, der er blevet mere udtalt her det seneste år. Behovet for kontrol. Men sådan er det. Hvis det er en af de få senfølger, jeg oplever, så lever jeg med det.

Nå, en længere smøre. Jeg er træt. Og har en alt for varm trøje på. Det er fandme også noget, jeg kan få stress over! At sidde og svede helt vildt, fordi jeg har for meget tøj på. Argh!

En af de (meget) få ulemper ved at bo i et velisoleret hus;-)

… og så lige et par snapshots fra nytårsaften: