Så fik jeg brystvorter!

I mandags kunne jeg for … ja, jeg ved ikke hvilken gang … lægge mig på operationsbordet (eller … -briksen hedder det vel? Man lægger sig jo ikke på et bord).

Formålet med dette indgreb var at transformere mine dukkelignende bryster til noget, der ser mere ‘ægte’ ud. Nemlig ved at lave brystvorter.

Under operationen for mere end et år siden, hvor jeg fik fjernet alt brystvæv, blev brystvorterne også opereret væk. Der er nemlig en vis mængde brystvæv i brystvorter, og på grund af min BRCA-mutation udgjorde de en potentiel risiko for ny brystkræft. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at de skulle væk. Jeg ved, at nogle kvinder vælger at beholde brystvorterne (for at opretholde bare lidt normalitet i brystområdet), men jeg kunne mærke, at mine bare skulle væk. Jeg ville se brystvorterne som tikkende bomber, der måske, måske ikke, kunne sprænge i luften på hvilket som helst tidspunkt. Så for min egen sjælefreds skyld (og efter lægernes anbefaling) sagde jeg ja til at få dem opereret væk. Inde under tøjet har mine bryster derfor lignet Barbie-bryster.

Det er jeg jo den eneste, der ved. Og alle andre, der har fået et glimt af mine bryster i div. omklædningsrum og herhjemme. Så brystvorterekonstruktionen er 100 pct. kosmetisk.

Jeg er snart en halvgarvet operationsrecipient, så jeg havde ikke lagt den store tankevirksomhed i dette indgreb. Især fordi det blev foretaget i lokalbedøvelse og derfor umiddelbart var det rene vand i forhold til de foregående operationer. Jeg havde derfor ikke meldt mig syg på arbejdet. Altså hallo, jeg havde fået tid klokken 7, så jeg kunne da sagtens køre direkte fra Roskilde Sygehus og de 800 meter ned på kontoret. Og endda være der på nogenlunde samme tidspunkt, som jeg plejer (mellem 8 og 9).

Jeg havde ikke lige overvejet, at når jeg var indkaldt til klokken 7, så betød det blot, at sygeplejersken skulle gøre mig klar klokken 7. For jeg skulle åbenbart klædes om og alt muligt. Og ned på operationsgangen! Jeg havde helt seriøst forestillet mig, at det bare var sådan et ‘snip, snip, snip, færdig’-indgreb, der blev udført på en eller anden random stue. Men det var sgu en helt ægte operation med afspritning, jod, klæde, operationsleje, flere sygeplejersker osv …

Så det tog liiiidt længere tid, end jeg havde troet. Og da jeg klokken 10 fik lov til at gå op på min stue og klæde om igen, var det vist ikke med lægens gode vilje, at jeg kørte direkte på arbejde i stedet for hjem og hvile.

Og jeg blev da også lidt øm i løbet af dagen – og måtte lige konsultere med en sygeplejerske på plastikkirurgisk, om det nu var helt ok, at det blødte lidt ud af det ene bryst.

Men alt var og er fint. Og nu glæder jeg mig bare til at få brysterne ud af den film, de er pakket ind i lige nu.

Jeg nåede lige at få et glimt af de nye brystvorter, inden lægen pakkede dem væk. Og det er faktisk vildt, hvad sådan to dutter gør for udseendet af brysterne!

Next (og final!) step er at få tatoveret farve omkring de nye vorter. Og så er det faktisk slut. Altså som i helt slut. Ikke flere indgreb. Kun kontroller. Hvilket jeg i øvrigt snart skal til.