Resultatet af gårsdagens årlige kontrolscanning efter brystkræft

Skal jeg blive selvstændig?

Jeg har jo sagt mit job på bureauet op. Uden at have en plan.

Det kan udefra se ud som en rigtig dårlig beslutning, men tro mig; det var det ikke. For selv om jeg pt. har en indtægt på nul kroner, så har jeg aldrig haft det bedre. Hurra for at følge sin mavefornemmelse.

Jeg er nu så småt nået til at se på mine muligheder. Der er rigtig mange ledige stillinger i øjeblikket, som bare venter på, at sådan en som jeg kommer og besætter dem. Men ærligt talt så er jeg i tvivl om, det er det, der er det rigtige for mig. Altså at søge og få et kommunikationsjob i en eller anden virksomhed.

Jeg ville gøre det godt, ingen tvivl om det. Jeg er jo skide god til mit fag. Men nu er en idé begyndt at spire …

Freelancelivet kan nemlig give en masse muligheder – både privat og professionelt. Privat er de åbenlyse fordele, at det giver luft. Ved at arbejde hjemmefra sparer jeg for transport og kan samtidig bedre jonglere livet med tre børn og karriere-mand med mine egne arbejdsopgaver. Professionelt giver det mig mulighed for at fokusere på det, jeg er bedst til, nemlig tekstforfatning, storytelling og de mere slutbrugerorienterede PR-historier.

Jeg er kendt for at kunne skrive om ét stykke chokolade på 100 forskellige måder. Den evne kan komme flere til gode, hvis jeg er min egen chef.

Tja, beslutningen er nok allerede truffet. Jeg gør det. Vi lever jo kun én gang, ikk’? 😉

Det første, jeg vil gøre? At købe denne kop. Så er vi lige som i gang.

2 kommentarer

  • Janne Miskow

    Åh, jeg smiler altid over hele kæften, når jeg læser din blog Carina 😃, se du bare at få det krus Boss 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Resultatet af gårsdagens årlige kontrolscanning efter brystkræft