Skal til min årlige kræftscanning i dag …

Yark.

Selv om jeg har fået fjernet begge bryster og erstattet dem implantater, er der ingen garanti for, at der ikke er noget brystvæv tilbage. Og det væv kan der – på grund af min højrisikostatus (på baggrund af min alder og især min BRCA1-status) – udvikle sig kræft i. Fedt.

Nå, men derfor skal jeg en gang om året køre til Ringsted for at få scannet bryster og armhuler. Fordi mine implantater er to balloner på lidt over 450 ml, kan jeg ikke få foretaget et mammografi. Så det er en ultralydsscanner, der bliver brugt i stedet. Det er den samme maskine, man bruger til at lave graviditetsscanninger.

Same same but SO different! I det ene tilfælde håber man inderligt, at der er noget. I det andet – not so much.

Jeg er kommet til at love, at Caroline må køre med derned. Måske dumt. Uanset hvad så kommer hun ikke med ind til selve scanningen.

Nu skal klokken bare blive 15, så jeg kan få vinget det lort af.

P.s. da jeg googlede billeder til dette indlæg opdagede jeg, at man i nogle lande anbefaler årlige brysttjek, fra man er fyldt 40 år. I Danmark hedder det 50 år. Måske denne anbefaling skulle genovervejes i lyset af, hvor mange kvinder under 50, der rent faktisk får brystkræft – alt for ofte opdaget for sent. Uanset hvad kan jeg kun opfordre til, at man lige giver sig selv et tjek ind i mellem. I badet, i sengen … bare det bliver gjort. Det gør en kæmpe forskel, om man opdager en knude tidligt, eller først opdager eventuel kræftsygdom, når den har nået at sprede sig til lymfer (eller endnu længere). De fleste knuder er harmløse fedtknuder eller tilstoppede mælkekirtler. Men få det nu tjekket!