Zzzzzz ...

Hvad skal jeg skrive om?

Jeg har lige fem minutters pause til et indlæg.

Året startede med, at jeg lovede et indlæg om dagen indtil min etårsdag for kræftdiagnosen (1. februar). Det løfte kan jeg sagtens overholde (og mere til ;)). Men hvad skal jeg skrive om? Jeg har en masse kladder liggende omkring kræftforløbet. Blandt andet noget mere omkring det at have kræft og være småbørnsmor på samme tid. Og et indlæg om udseendet under kemoforløbet. Og (endnu) et indlæg om omgivelsernes reaktion på kræftforløbet. Og noget om at komme i gang igen efter kræft. Og mere om BRCA-genfejlen … og rigtig mange andre ting.

Selv om alle disse kladder ligger der, så ender jeg hver eneste gang med at skrive om noget ‘lettere’.

Jeg kan ikke rigtig komme i gang med de ‘tungere’ emner. Og så er det, at jeg tænker: Jeg er sådan en medarbejder, der er rigtig god til at udføre opgaver, jeg får udstukket. Så hvis jeg jeg nu lægger det op til jer, der læser med her, så vil jeg have lettere ved at komme i gang med de sværere indlæg.

Hvad vil I læse? (Nu går jeg bare ud fra, der stadig er nogen, der læser med :))

Det behøver ikke være nogen af de eksempler, jeg har nævnt ovenfor. Hvad som helst.

Sig frem:) Og kør forsigtigt derude – der er dælme koldt og glat!

18 kommentarer

  • Louise

    Hej Carina. Jeg er her endnu og jeg bliver hængende. Jeg er vild med din ærlige måde at formidle noget så personligt på. Jeg vil gerne høre om det hele, men meget gerne også nogle gode råd, ud fra de erfaringer om hvordan man er en god ven/pårørende. Kram herfra, Louise.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kræft og mor samtidig. Jeg læser også med stadig. Du skriver som du taler og jeg kan se dig hel tydeligt i det du skriver. Det er som om du sidder og siger det overfor mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Haha, det er jeg faktisk glad for, du skriver, Louise 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg læser også med. Ligesom jeg gjorde før jeg lærte dig at kende. Jeg elsker din måde at skrive på og jeg forstår virkelig godt det med at det alligevel altid ender med en let tekst. Sådan har jeg det også. Du må skrive om lige hvad du vil. Bare der snart kommer et nyt billede af lækre “mor-talende” Mimi 😁
    PS hvis du af og til nu efter forløbet pludselig føler dig vred eller bitter vil jeg gerne høre om det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Uha, vred eller bitter … Tjo, selvfølgelig stikker de grimme følelser hovedet frem ind i mellem. Vil jeg lige skrive bag øret.
      He, Mimi-billeder har jeg maaaange af. Så det kan sagtens lade sig gøre 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Hep hey læser da stadig med 🙏🏻 Kræft og småbørnsmor! Og udseende under kemo, og jamen alle emnerne lyder gode!! Tak tak tak fordi du deler! Det hjælper os i samme situtation 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Oh yes, udseendet under kræft er en god idé. Det er noget af en opgave at holde sig nogenlunde præsentabel under kemo.
      Og velbekomme <3 Håber, du har det ok.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Vi læser også med kusi og elsker at følge med i dit/jeres liv

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne V

    Jeg er her bestemt også stadig!

    Noget om gode råd/ønsker til pårørende og noget om overvejelserne om håndteringen af de store pigers oplevelse af situationen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har læst med længe, dog uden tidligere at “blande” mig i kommentarerne.
    Jeg kunne også godt tænke mig at læse om det med at være mor/på barsel oven i sygdommen. Jeg har selv en datter, der bare er et par måneder ældre end Mimi, og jeg har flere gange tænkt “hvordan klarer hun dog kræft, kemo osv. samtidig med en baby?”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Tak for din kommentar 🙂 Det skal der nok komme et indlæg om 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe O.

    Hmm… Ja, jeg er her i hvert fald stadig! Jeg står (heldigvis) ikke i samme situation, som du/I har været i. Men jeg tænker, en del måske kunne have glæde af at læse, hvordan man holder moderrollen ved lige, når man bliver alvorligt syg. Og rigtig mange af os kan nok have gavn af at læse dine tanker omkring, hvad en “god pårørende” har været for dig og jer.
    Og tjah, ellers læser vi da bare, hvad du nu spytter ud – vi er slet ikke så krævende! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Tak for at være ukrævende, haha 😉
      Og tak for de gode idéer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisette

    jeg læser med hver eneste opslag, du er så sej og jeg følger din kamp/kampe – men hvordan bevarer man roen og tankerne om hva nu hvis det kommer igen, jeg har selv en mor med Kræft dog er det uhelbredeligt men jeg syntes det er svært kun at tænke positivt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Hvor er du sød, Lisette:)
      God idé … Det med roen og at håndtere tankerne har jeg nemlig selv tænkt meget over.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Zzzzzz ...