Jeg vidste bare, jeg ikke skulle have gjort det!

Zzzzzz …

Hvor hård er denne første uge efter nytår? Det føles, som om det er flere uger siden, vi fejrede nytårsaften … Og der er stadig to lange dage til weekend.

Så er det lige, jeg kommer i tanke om, at jeg har tre børn. Så weekend betyder bare fortsat arbejde. På mange måder endda hårdere arbejde. På mit hverdagsarbejde kan jeg jo i det mindste gå på toilettet i fred.

Ind i mellem fantaserer jeg om dengang, jeg ikke havde børn. Oh yes … Sove længe. Stå op i sit eget tempo (altså, nu er jeg generelt en person, der springer op af sengen, når jeg vågner. Jeg KAN ikke blive liggende, når først jeg er vågnet. Men jeg vil bare gerne have muligheden for det ;)). Drikke kaffen varm. Høre radio, der ikke bliver overdøvet af Dr. McStuffin, Soy Luna eller hvad fanden der nu ellers kører på Disney Channel …

I stedet står den på evindelig larm. Jeg har tre (!) piger med hver deres skingre stemme. Der er ikke noget at sige til, at jeg ind i mellem har behov for at lægge mig. Bare lige fem minutter.

Men så sidder jeg her foran computeren. Pigerne er lige lagt i seng. Og så kommer jeg i tanke om Carla, der for en time siden sagde, at hun aldrig ville flyve til månen, fordi ‘jeg er bange for, at jeg falder ned’. Eller Mimi, der har lært at sige ‘buuuu-ahh’, hvilket jeg hører som et helt tydeligt ‘mor’. Hun råber det konstant! Mens hun griner med sine tykke kinder, tre tænder og øjne, der siger, at jeg er hele hendes verden.

Og Caroline. Der er blevet så stor og alvorlig. Alt for voksen til sin syvårige krop. Jeg kan godt blive bange for, at min sygdom har tvunget hende ud af barndommens lallende uskyldighed. Hun vil aldrig mere med på ferie, fortalte hun tidligere. Da jeg spurgte hvorfor, svarede hun, at hun var bange for at blive væk fra os på ferien og aldrig se os igen. Når det er blevet mørkt, vil hun heller ikke gå ovenpå alene. Hun kan ikke forklare hvorfor. Måske ser jeg spøgelser, men jeg kan godt være nervøs for, at den her irrationelle frygt bunder i den frygt for konsekvensen af min sygdom, hun ind i mellem har givet udtryk for.

Det er ikke altid. Kun i glimt. Ord. Episoder.

Lige som øjeblikket dette billede er taget:

img_2638

 

1 kommentar

  • I got tһis site from my friend who sһаed with me cncerning this site and at tһe moment this time I am browsing this site and reading
    very informative content at this place.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vidste bare, jeg ikke skulle have gjort det!