Så er der fotos …

‘Hvad får du tiden til at gå med?’ bliver jeg ind i mellem spurgt. Her kan man få et lille indblik i, hvordan et kombineret kemo-/barselsliv kan se ud sådan nogle ganske almindelige junidage.

Jeg har ganske enkelt taget de seneste 12 billeder fra min telefon. Helt ukritisk.

Jeg skulle ud og spise med min søster og en fælles bekendt. Kort inden jeg skulle af sted, opdagede jeg, at mit hår så lidt sjusket ud. Altså jeg følte, jeg lignede en nyskaldet mand, der desperat holdt fast i de enkelte hår, der stadig var der. Så Morten måtte i gang med trimmeren.

Jeg prøver jo at spise sådan lidt sundt (-agtigt). Men det er fandme svært, når Lidl på den her måde lokker med min yndlingssnack. Seriøst, den chokolademüsli er noget af det bedste. Jeg sendte dette billede til Morten under en indkøbstur med teksten ‘MUST RESIST!’. Og det gjorde jeg faktisk.

Jeg har købt nye sneakers! Og nåede at holde dem pæne i sådan cirka en halv dag 😀

Jeg har været til samtale med plastikkirurgerne i Roskilde. Rimelig syret oplevelse at sidde dér og mærke på implantater og blive spurgt, om jeg synes, 350 ml. lyder passende. ‘Det er jo sådan cirka som en coladåse,’ var det eneste, jeg kunne komme i tanke om (og sige højt). Det syntes kirurgen var lidt sjovt. Men hun kunne dog love mig, at brystet ikke ville blive dåseformet. Okay, tak. Det er dog stadig svært at forestille sig, hvordan treenhalv deciliter bryst ser ud. ‘Hvis du kommer i tanke om, at du hellere vil have dem lidt større, så siger du bare til, når du kommer herind næste gang,’ sagde den søde plastikkirurgdame. Det vil jeg så lige overveje …

Skaldepanderne på strandtur.

Taxotere kan påvirke nerverne i fingerspidserne og få neglene til at opføre sig mærkeligt. De kan sågar falde af. Hvis man kigger på min ringefinger på billedet, kan man se, at neglen lige som har løsnet sig lidt oppefra. Jeg gik i semipanik og tog ovenstående billede og postede det i brystkræft-facebookgruppen for at høre, om andre havde prøvet det samme.

Der har været sommerfest i Carlas børnehave. Hvor bliver man bare stolt og rørt, når den fjollede pige holder hovedet højt under indmarchen og synger højt med på fællessangene <3 Sommerfesten fandt sted fem dage efter sidste kemo, og mens jeg kunne holde mig ovenpå undervejs, så var jeg fuuuuuldstændig smadret bagefter. Sådan er det med de fleste ting i øjeblikket. Jeg kan sagtens tage til dit og dat og være nogenlunde til stede. Jeg ved bare, at det hævner sig bagefter.

Mimi Evigglad<3

Billedet er taget få timer efter sidste kemo. Normalt kører vi bare hjem, men denne gang besluttede vi os for at køre hen på Jenners Seaside og spise frokost. Restauranten ligger i en hyggelig, lille havn, og de har det lækreste smørrebrød. Jeg skulle jo nyde min smagssans, mens jeg stadig havde den 🙂

I de første dage efter kemo har jeg den her irriterende uro i kroppen. På grund af Prednisolonen. Så ind i mellem begiver jeg mig ud på nogle halvlange gåture for at få noget af uroen ud af kroppen. Det hjælper, mens jeg går. Men så snart jeg sidder stille, er den der igen.

Og det her er så, når trætheden pludselig overmander mig, og jeg bare MÅ lægge mig. Det sker oftere og oftere, jo længere jeg kommer i forløbet.