Skal jeg løbe et maraton?

Ej, skal jeg?

Jeg har i en længere periode løbet sådan lidt regelmæssigt. På en god uge op til tre-fire gange. HA, okay, en meget god uge. Hvis jeg er helt realistisk bliver det for det meste til to-tre gange i løbeskoene pr. uge. Og så bliver der luntet fire-fem kilometer. Ja, luntet. Mens jeg hører musik eller podcast. Jeg er lidt for magelig til at presse mig selv, når jeg ikke har noget mål med træningen.

Og det er så her pointen kommer. For jeg bliver nødt til at sætte mig et mål for at kunne opretholde motivationen til at komme ud af døren, når dagene bliver kortere i takt med, at sofaen begynder at kalde højere.

Det oplagte ville være at melde mig til et halvmaraton i løbet af foråret. Det har jeg gjort nogle gange tidligere. Altså jeg kunne jo sætte et mål om at gennemføre et halvmaraton hurtigere, end jeg har gjort tidligere. Her må jeg lige indskyde, at jeg er en ekstremt langsom løber. Altså virkelig. Jeg er ikke bygget til at løbe stærkt. Det kan min krop slet ikke finde ud af. Og nej, jeg er ikke en af de irriterende typer, der skriver, at jeg er sååå langsom for derefter at suse ud og løbe 5 km. på 24 minutter (hvilket jeg synes, er mega hurtigt). Nej nej, min femkilometertid ligger på +30 minutter. Men jeg gider ikke løbe et hurtigere halvmaraton. Selv om der virkelig er plads til forbedring 😉

Jeg har det med at tage ting som tegn. Veganerudfordringen hoppede jeg på, fordi jeg tilfældigt faldt over udfordringen aftenen inden. Og ha, ja, måske er det bare resultatet af rigtig god markedsføringsstrategi. Det bør jeg jo vide lidt om 😉

Men altså … Forleden var jeg til en babyshower, hvor jeg kom til at sidde og tale med en om maratonløb. Og lige nu, mens jeg skriver dette indlæg, er der et indslag om (maraton)løb i Sundhedsmagasinet på DR. Oooog jeg har lige læst, at tilmeldingen til Copenhagen Maraton starter på søndag.

Så … Skal jeg gøre det? Altså melde mig til?

Sådan en dag som i dag, hvor jeg har været ude og løbe med Mimi i klapvogn, virker det som verdens dårligste idé. Altså min form er virkelig ikke god. Ikke. God. Elendig.

Men det kan jeg jo lave om på 😉