Sommerferie!

Tre uger, simpelthen. Så hit med solen! Ej, det gør faktisk ikke noget, at sommeren lader være med at spille alt for smart. Jeg dur faktisk ikke til temperaturer på mere end 25-agtigt. Allerhelst skal det være 20 grader og vindstille. Altså varmt nok til, at man kan have så lidt tøj på, som man vil, men stadig behageligt nok til, at man har lyst til at være aktiv og ikke får den dér varme-hovedpine (ved ikke, om jeg er den eneste, der ofte får ondt i hovedet, når det er varmt? Og det er ikke fordi, jeg ikke drikker nok).

Nå, men ferie it is. Og hvad har vi af planer? Ikke de vilde, faktisk.

Normalt tager vi til udlandet på en eller anden måde. Oftest sætter vi os alle i bilen og kører sydpå. Østrig, Tyskland, Italien … Sådan ret klassisk kør selv-ferie. I år er vi dog lidt udfordrede på bilfronten, da vi ikke har Mortens firmabil mere. Dvs. slut med frie kilometer og betalt brændstof. Og slut med plads!

Vi har faktisk kun min Peugeot 107 i øjeblikket. Om der er plads til os alle i den? Ikke hvis det skal være helt lovligt 😉 Og vi har aldrig været til charter i sommerferien (det har jeg aldrig forstået. Altså jeg forstår charterferier på alle andre tidspunkter. Men at tage til eksempelvis Grækenland og stege i 40 graders varme? Nej tak!). Så ferien afspejler vores køretøjsituation.

Jeg har nu også altid været vild med sommerferie i Danmark. At køre rundt og være turist i eget land. På en eller anden måde er det meget mere afslappet end at være på ferie i udlandet. For når man er på en destination i en begrænset periode, så vil man nå at se så meget som muligt i de 3-5-7-14 dage, eller hvor længe man nu er af sted. For hvad nu hvis man aldrig kommer tilbage? Så er muligheden forpasset. Det ‘pres’ er der ikke, når man er på ferie i Dänemark. For misser man en seværdighed, så kan man sgu altid starte bilen – eller hoppe på et tog – på et andet tidspunkt. Nærmest uanset hvor i landet det er.

I formiddags kørte vi til O’ense. Eller: Morten kørte med Mimi, mens jeg og pigerne tog toget. Det var den eneste måde, vi kunne komme derover med alle vores ting 😀

På vej op til toget, kom vi til at fortælle Carla, at toget på et tidspunkt ville køre ‘under vandet’. Holy shit, hun blev bange! Det var lige før, hun nægtede at stå på toget. Og selv da vi var steget på toget (lokket med en slikkepind fra kiosken), spurgte hun flere gange om, hvad hun skulle gøre, hvis toget pludselig sad fast nede i tunnelen, eller hvis tunnelen sprang i luften, eller hvis den blev fyldt med vand.

Det var sgu lige før, jeg selv nåede at blive nervøs, ha ha.

Da vi kørte ind i tunnelen, skulle jeg holde hende i hånden 😀

Og nu er vi her. Formentlig resten af ugen. Kun med løse planer om en tur til Legoland, en køretur til Sydfyn, huller i ørerne til Carla … Og ellers bare aaaaafslapning.

Det føltes rigtig meget som sommerferie, da vi efter aftensmad gik en tur ned til en fold med heste og bare stod og lunede os i aftensolen og kiggede – uden stress over at skulle hjem og smøre madpakker og komme i seng i ordentlig tid.

I love it!