Treårstjek efter brystkræft

Så var jeg der igen. På parkeringspladsen foran Næstved Sygehus. Med Mimis hånd i min og hovedet drejet næsten en hel omgang for at kigge tilbage på pigerne, mens jeg skyndte på dem.

For selvfølgelig var jeg sent på den. Det ville være underligt andet.

Det skøre er, at da jeg hentede Mimi i børnehaven, sagde jeg forundret til Caroline, at vi faktisk var i rigtig god tid. Vi var minimum 25 minutter forud for planen. Altså den plan, der var lagt ud fra de optimale forhold, hvor vi kunne køre direkte fra Solrød til Næstved uden stop eller forsinkelser.

Men alle, der har kørt på – eller bare hørt om – Køge Bugt Motorvejen i myldretiden vil vide, at sådan en plan er mere utænkelig, end at Mimi får den levende enhjørning i julegave, som hun har ønsket sig.

Vel inde på afdelingen rakte jeg mit sygesikringsbevis til lægesekretæren, mens jeg undskyldte meget inderligt, at jeg skulle have været der 10 minutter tidligere.

“Det skal du ikke tænke på,” sagde den søde dame.

“Joooo, men det er bare fordi, at det slet ikke ligner mig at komme for sent,” løj jeg.

Alle tre piger ville med ind til lægeundersøgelsen, selv om de fik tilbuddet om at blive i venteværelset underholdt af iPad og telefoner.

Det vil for mange måske virke lidt spøjst, at jeg tager dem med til sådan noget. Men de har været en helt naturlig del af hele forløbet, så  jeg skænker det ikke mange tanker.

Og så lå undersøgelsen på et tidspunkt, hvor jeg ikke ville kunne nå tilbage, før børnehaven lukker. Så der gav det sig selv, at jeg som minimum skulle have Mimi med. De store var blevet tilbudt, at de kunne køre hjem efter skole/sfo/klub og være alene derhjemme, til Mimi og jeg kom hjem. Men de ville gerne med. Og så blev det sådan.

Selve undersøgelsen foregik, som den plejer. Udlevering af antihormoner og undersøgelse af brysterne.

Sidstnævnte fik Caroline og Carla til at sidde og fnise og blive helt røde i hovederne. Det var nemlig en mandlig læge, og synet af at han sad og rørte ved deres mors nøgne overkrop var vist lidt for meget for dem. Især det faktum at han sluttede undersøgelsen af med at sige “Meget fornemt” fik Caroline til at knibe øjnene hårdt i for ikke at bryde sammen af grin.

“Han rørte meeega meget ved mors bryster,” sagde Carla til Morten senere på aftenen.

Efter sådan et tjek – hvor alt umiddelbart var, som det skulle være – føles det altid lidt fladt bare at køre lige hjem. Som om der er et behov for en eller anden form for fejring af, at jeg stadig er i live.

Så vi tog et hurtigt stop i Starbucks, hvor Carla kom til at spytte i hendes og Carolines frappé (ja, jeg er for nærig til at købe en til hver), Mimi spiste nogle uidentificerbare krummer, og jeg bankede benet ind i et bord, efter jeg havde puttet for meget sukker i min kaffe.

Alt var, som det skulle være <3