Ugen, der kom og gik …

Så er det mandag igen. Igenigenigen.

På den ene side føler jeg, tiden flyver af sted i øjeblikket. På den anden side kan jeg slet ikke forstå, det kun er fem uger siden, jeg officielt blev kræftpatient.

Der er gået hverdag i den. Med afleveringer af børn, barnevognsvandringer, madplaner, madpakker, mødregrupper … Så’n lidt lige som jeg havde forestillet mig, at min barsel skulle se ud. Og alligevel ikke. For så er der lige de dér udfald (eller hvad jeg skal kalde dem).

Eksempelvis var jeg i mandags til noget, der hedder Look Good Feel Better – et makeupkursus til kvinder i kræftbehandling. Jeg vil ikke skrive meget mere om det, for det kræver et indlæg for sig selv 😉 Men i hvert fald var jeg det ene øjeblik en helt almindelig mor med barnevogn, der ‘strollede’ ned ad gaden i Roskilde. Det andet øjeblik sad jeg blandt 10 andre kvinder hos Kræftens Bekæmpelse og smurte foundation på kinderne, mens snakken gik om solbeskyttelse af skaldede isser og kamuflering af øjenvipper og -bryn, der måske/måske ikke (krydser fingre for det sidste!) falder af.

Lige som jeg på onsdag skal gå tidligere fra mødregruppen, fordi jeg skal til genetisk udredning på Rigshospitalet (for at finde ud af om kræften er genetisk betinget – helst ikke, tak!).

Nå, men ugen, der lige er strøget forbi med et hastigt hej og farvel, stod altså på makeupkursus mandag, mødregruppe tirsdag, træt, træt onsdag (aner jeg en tendens? Efter forrige kemo var jeg også vildt træt først/midt på ugen efter – det passer fint med, at jeg får en ‘downer’, når de kvalmestillende og opkvikkende piller slipper op. Jeg laver lige en mental note), babysalmesang torsdag, og fredag … Ja, hvad fanden lavede jeg der … ? Nå ja, der var jeg til samtale hos kræftrehabiliteringen her i kommunen (de har et rigtig godt tilbud om, at man kan få lavet individuelle træningsforløb med fysioterapeuter og ergoterapeuter – det vil jeg helt sikkert gøre brug af).

Nå, nu græder baby. Jeg skriver mere senere. Og apropos baby, så er der muligvis et navn på plads 😉