Vi har impulsshoppet et hus!

Årets Støt Brysterne-t-shirt

Sidste år nåede jeg desværre ikke at få fingrene i den t-shirt, som Custommade havde designet til Støt Brysterne-kampagnen. En kampagne, der kører hvert år og kulminerer med Lyserød Lørdag, som i år finder sted 6. oktober.

Igen i år står Custommade bag designet på t-shirten. Og belært af erfaringen fra sidste år sendte jeg straks en bestilling af sted, da salget blev skudt i gang.

‘Never stop never giving up’ står der på t-shirten.

Personligt synes jeg, det er et lidt plat citat. Det minder mig lidt for meget om, da folk under mit kræftforløb sagde/skrev ‘hold ud’/’kæmp’/’seje kriger’ … og lignende.

Selvfølgelig var det i en god mening, men jeg havde det sådan lidt: Har jeg overhovedet et valg? Jeg var ikke en sej kriger under mit kræftforløb. Jeg gjorde blot alt, jeg kunne, for at navigere i det kaos, der udspillede sig i både min krop og omkring mig og min lille familie.

Jeg er stolt af at have gennemført mange ting i mit liv; Graviditet og fødsel af mine tre piger, mit maraton … Men at jeg har overlevet et brystkræftforløb er ikke noget, jeg ser tilbage på som en ‘kamp’, som jeg er stolt over at have gennemført – for i modsætning til de ovenstående ting, er dette noget, jeg altså helst havde været foruden.

Og nej, kræft er ikke noget, man ser tilbage på som en gave, man bliver hverken rigere, klogere eller et bedre menneske af. I hvert fald ikke i mit tilfælde.

Nærmere tværtimod, haha. Jeg er både blevet mere sur og markant ældre.

Nå, men nok om det. På trods af corny citat synes jeg, man skal støtte det gode formål. Og derfor kan jeg kun opfordre til, at man klikker ind på enten Trendsales’ eller Kræftens Bekæmpelses webshops og klikker t-shirten hjem.

2 kommentarer

  • Pernille Sørensen

    Du rammer spot on. Jeg var også ved at brække mig over, at få at vide at jeg var sej under mit kræftforløb. Jeg ved, at det var ment velment, men ligesom dig er jeg mor til 3 og har en mand, der er gigtramt, så jeg havde ikke andet valg end at bide tænderne sammen og passe min kemo, stråling, diverse blodprøvetagning osv osv. samt gå til forældremøder og andet “godt”. Mit fokus var hele tiden, at min børn ikke skulle blive mere bange og nervøse end højst nødvendigt.
    Nu 13 måneder efter endt behandling er jeg til gengæld mega træt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Uf, ja, trætheden … Den har jeg også stadig her to år efter endt behandling. Altså ikke konstant, men jeg orker bare ikke lige så meget som tidligere :/

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi har impulsshoppet et hus!