Mine bryster blev skåret af for to år siden ...

Vi har impulsshoppet et hus!

Jeg vil ikke kalde mig selv en shoppetype – men ind i mellem kommer det dog over mig, og så svinger jeg kortet lidt mere end normalt.

Forleden overgik jeg dog mig selv 😉 Vi har nemlig købt et hus!

Nu kalder jeg det et impulskøb i overskriften, men det er selvfølgelig ikke sådan, at vi har skrevet under på en købsaftale midt i første fremvisning.

Det impulsive i handlingen ligger i, at vi på ingen måde havde overvejet at flytte. Ja, rent faktisk er det nærmest først nu gået op for os, at det faktisk er virkelighed. Altså at vi HAR købt det nye hus og får nøglerne om seks dage.

Vi er jo mega glade for at bo her, hvor vi har adresse nu. Minimum en gang om ugen taler vi om, hvor heldige vi er med både det vedligeholdelsesfrie hus, naboer, skolestien, den nærliggende institution … ja, alt ved vores hjem. Så hvordan fa’en nåede vi til at skulle sige farvel til alt dette – og oven i hatten bo markant dyrere end nu?!

Det hele startede med, at jeg har denne hyggelige overspringsvane med at sidde og kigge boligannoncer. Minimum en gang om dagen tjekker jeg boligsiden.dk for nye boliger, og så sidder jeg og klikker mig igennem billeder og plantegninger. Jeg eeeelsker det! Men det har aldrig været med et boligkøb i sigte.

Altså indtil jeg pludselig faldt over det her 70’er hus med fladt tag og forskudte plan. OG med en placering kun få hundrede meter fra stranden. Jeg blev i nogle dage ved med at klikke mig ind på netop dette hus, og så viste jeg det til Morten. Jeg har tidligere vist Morten nogle forskellige huse, når jeg faldt over noget, der var specielt, og han har altid reageret på samme ‘ja, ja, det er fint, men vi bor rigtig godt her’. Lige præcis dette hus syntes han dog også var noget særligt, så her var han med på, at vi tog ud og kiggede på det.

Så det gjorde vi. Derfra gik det stærkt.

Og nu ejer vi altså et hus, der både skal have nyt køkken, nye badeværelser (der er fiseme hele tre badeværelser! DET er win, når man har tre piger), nye gulve og lofter … og sikkert også alt muligt andet.

OG vi har ikke fået solgt vores eget endnu.

OG vi har sådan cirka tre måneder til både at sælge hus og sætte hus i stand.

OG jeg tror ikke, vi ved, hvad vi har rodet os ud i.

OG så er der også lige en have på mere end 1500 kvadratmeter, der skal fikses.

OG … det føles rigtigt i maven:)  Hvilket må være det vigtigste. Så løser alt andet sig nok.

Jeg går forbi næsten hver dag for lige at kigge ind over plankeværket. Det bliver godt 🙂

P.s. det er stadig her i Solrød, så vi skal ikke ud i skole- eller institutionsskifter for nogen af pigerne.

2 kommentarer

  • Hvor er det vildt! Stort tillykke med det. Det glæder jeg mig til at følge med i 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Taaaak! He, der ender med at blive skiftet helt ud her i vænget 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine bryster blev skåret af for to år siden ...