Operationen i morgen …

Fem til seks timer. Så længe vil det formentlig tage, når jeg i morgen tidlig lægger mig på lejet og overgiver mig til narkosen, der bliver sprøjtet ind i min venstre arm. Altid venstre. Jeg har været bloddonor nogle gange (når jeg ikke har haft karantæne pga. rejser, graviditeter, for lav blodprocent og alt muligt andet – jeg har generelt været en halvdårlig donor :D), og der brugte de altid venstre arm, fordi jeg dér har en god åre, der tager imod nålen uden at briste, rulle eller spille sej. Det har derfor altid ligget i mig, at når der skal stikkes noget ind i min krop, så er venstre side bare bedst. Derfor er alle blodprøver det sidste halve år taget her. Og alle kemoer er også infuseret her. På en måde er der også lidt psykologisk tryghed i at gøre, ‘som vi plejer’. Især for kontrolfreaken her.

Sidespring off.

Jeg skal opereres i morgen. Et indgreb, der sætter et foreløbigt punktum ved mit brystkræftforløb. Jeg skriver ‘foreløbigt’, fordi der kommer til at være nogle flere mindre operationer – blandt andet når de endelige implantater skal indopereres (det vender jeg lige tilbage til), brystvorterne skal rekonstrueres, og når mine æggestokke skal fjernes. Men når torsdagen er gået, er alt, der lugter af kræftceller, pist væk. Forhåbentlig. 7-9-13.

Resten er forebyggelse og forskønnelse.

Jeg fik ellers lidt af en (irriterende) overraskelse, da jeg mødte op på sygehuset i dag for blandt andet at tale indgrebet igennem med kirurgen. Det første hun sagde, var nemlig noget i retning af: “Du kan ikke få den operation, du gerne ville have, så i stedet for silikoneimplantater får du en expander indopereret”.

What?!

Jeg har været til en forsamtale med både en brystkirurg og en plastickirurg. Og her har beskeden hele tiden været, at min operation vil være en primær rekonstruktion, hvor brystvævet bliver fjernet, og der derefter bliver indsat implantater, som så bliver understøttet af noget væv (Strattice, hedder det). Det er netop Stratticen, der er problemet. For beskeden i dag fra lægen var, at fordi jeg har fået kemo, så må jeg ikke få indopereret Strattice. Og hvis jeg ikke kan få indopereret Strattice, kan jeg ikke få implantater med det samme, da brystmusklen ikke er nok til at holde implantatet på plads.

Fed besked at få 20 timer inden operation.

Nu kommer det altså til at forløbe sådan, at jeg får indopereret en expander. Expanderen er et tomt implantat, der hver uge i syv ugers tid bliver fyldt med mere og mere saltvand. På den måde udvider brystmusklen sig langsomt. Når brystet har fået den størrelse, det skal have, skal jeg vente tre måneders tid, og først herefter fjerner man expanderen og erstatter det med det blivende implantat i silikone. Så ja, endnu en operation.

Nå, men det kan vel ikke være anderledes. Og uanset hvad så er det vigtigste, at mit brystvæv (og kræften) bliver fjernet.

Jeg skal være indlagt en uges tid. Så nu skal Morten prøve at være alenefar 😀 Jeg gætter på, at det betyder op til flere besøg på Mac’en 😉 Og mig? Jeg har hentet både Netflix og HBO. Nu skal Game of Thrones sgu prøves af.

Vi ses på den anden side 😉

Lige lidt billeder:

Først et billede af det flotte armbånd, jeg fik i dag.

Så et snapshot fra en bager i Roskilde, hvor vi brugte lidt af ventetiden mellem undersøgelser, blodprøvetagning og samtaler i dag.

Og til slut et bevis på, at folk kigger lidt, når man render rundt med hue på i august 😉 Fra Papirøen forleden.