At være offentligt skaldet

Fuck, det har været varmt i dag. Mimi har slet ikke kunnet finde ud af det. Hun er jo en julebaby, så hun har aldrig oplevet varme, der trænger ind i barnevognen og lægger sig som et kvalmende uldtæppe omkring hende. Men sådan har det været i dag. Så hun har haft lidt svært ved at finde ro. Og hun er ikke den eneste, der har en lav varmetolerancetærskel.

Jeg hader høje temperaturer. På ferier bliver jeg decideret ‘kuk-kuk’, hvis termometeret nærmer sig de 30 grader. Så varmt har det dog ikke været i dag, men alligevel var det mildest talt ubehageligt at rende rundt med hue på.

Så da jeg skulle hente pigerne, traf jeg en hurtig beslutning, da jeg passerede huen, der lå lige ved hoveddøren. Jeg lod den ligge.

Jeg har flere gange været ude i vores vænge uden hue på. Men jeg har aldrig været helt ude i ‘det virkelige liv’ uden hovedbeklædning. Ikke fordi, jeg ikke har haft lyst, men vejret har bare ikke været til det.

Reaktionerne kom inden for de første 10 meter, da jeg trådte ind på SFO’ens område. ‘Er du en pige?’ var der en lyshåret pige, der spurgte. Kort efter spurgte en anden: ‘Er du en mor?’, og så var der flere varianter af ‘hvorfor har du ikke noget hår?’ fra flere forskellige piger og drenge. Jeg svarede ærligt, at jeg har en sygdom og derfor får noget medicin, der får mit hår til at falde af. ‘Okay’, svarede de fleste og trak på skuldrene, inden de løb videre.

Det gik op for mig, at børnene i børnehaven og SFO’en ikke har kunnet regne ud, at jeg var skaldet under den hue, de har vænnet sig til at se mig med. Men det ved de så nu 😀