Fejrer kampdagen med mit helt eget CVR-nummer

Okay, nu leger vi lige, at jeg vågnede i morges og var helt klar over, hvilken dag det var.

Men sandheden er, at jeg først opdagede det med kampdagen, da Go’morgen Danmark nævnte det i et indslag om … ja, det kan jeg faktisk ikke huske. Eller nej, det er faktisk løgn. Jeg jokede nemlig lidt med kampdagen i aftes, da jeg stod og trillede romkugler til Morten. Romkugler, han skulle have med til kollegerne i dag sammen med morgenbrød – som jeg også bagte.

Det er sådan noget, jeg gør. Fordi han ikke kan finde ud af det, og fordi jeg godt kan lide at bage. Og fordi at den kombination gør, at det derfor ville være dumt, hvis han skulle 1) forsøge at bage selv (Nej, bare nej … Så skulle det i hvert fald være, når jeg ikke var hjemme, så jeg slap for at overvære den krig, det ville udvikle sig til) eller 2) købe morgenbrød ved en eller anden random bager (hvilket nærig-Per her hurtigt kan regne ud vil koste minimum 10 gange så meget som at bage selv).

Jeg har tidligere haft en kollega, hvis kone af princip ikke bagte for ham. Af PRINCIP, siger jeg dig. Ikke fordi hun ikke gad. Nej, prin-cip. Hell no, I ain’t bakin’ for no man!

Denne kollega fik nærmest angst, når snakken faldt på kønsroller, og hvad man kunne ’tillade sig’ at spørge sin kone om.

Kvinder som denne exkollegas kone ville helt sikkert inddrage mit kvindepas, hvis hun vidste, at jeg ikke bare står for 100 pct. af madlavningen OG børnepraktikken herhjemme – nej, jeg stryger endda også min mands skjorter. Say whaaaaaat!?

Men her kommer det vigtigste: Jeg har selv valgt det. Helt frivilligt har jeg truffet en beslutning om, at det er sådan hverdagen hænger bedst sammen for familien. Ja, familien. Vi er nemlig ikke bare et hjem, der består af fem individer, vi er også en familie, der skal fungere.

Oooooog som jeg tolker kvindekamp, så er det kampen for at gøre lige præcis det, man har lyst til. Uden rynkede næser eller spydige kommentarer fra nogen som helst.

Hjemmegående? Sejt.

Karrierekvinde? Sejt.

Deltidsarbejde? Sejt.

Alenemor? Sejt.

Et femte eksempel, jeg ikke lige kan komme på? Sejt.

Nå, men jeg har så lige lavet mit eget firma. Som tidligere nævnt erhverver jeg mig sådan lidt løst med at lave noget freelancearbejde. Jeg har lavet nogle småopgaver her og dér og nu her jeg fået to faste kunder i biksen og er derfor nået dertil, hvor jeg tjener for meget til at kunne udføre mit arbejde uden et CVR-nummer.

Det gik lidt stærkt med oprettelsen af virksomheden, så da jeg nåede til det punkt i formularen, hvor jeg skulle angive virksomhedsnavnet, gik jeg helt i sort. Hvad fanden skal man hedde? Det er jo nærmest vigtigere end navngivning af ens børn!

En hurtig beslutning skulle træffes, og det blev derfor ikke særlig kreativt.

Krúnufjall Kommunikation.

Bum.

Det laver jeg måske om, hvis jeg finder på noget bedre. Især fordi jeg sikkert vil blive træt af at skulle stave det.

Nå, men nu vil denne modern woman slukke computeren og vaske noget tøj og hente nogle børn.