Fine fordele ved forstadslivet

For lidt over fire år siden trillede en flyttevogn ind i et lille vænge i Solrød Strand med rækkehuse på den ene side og lejligheder på den anden. Vognen var fuld af det, en familie på fire kan nå at skrabe sammen – minus det, man altid sorterer fra og smider ud/giver væk i forbindelse med sådan en flytning.

Turen var gået fra Odense (på grund af et job i Køge, der var svært at forene med en familie 130 kilometer væk), og på trods af at flyttefirmaet havde vurderet forkert, og vi derfor manglede en sofa og nogle flyttekasser, der ikke kunne være i vognen, var det en rar og hurtig flytning med nogle spændte piger på dengang 3 og 5 år, der skulle til at bygge et helt nyt liv op med nye naboer, institutioner, veninder, fritidsaktiviteter og hvad der ellers fylder i en helt almindelig familiehverdag.

Det gik som smurt, og vi har ikke på et eneste tidspunkt kigget os tilbage. Ja, nærmere tværtimod. Hver gang vi har været i Odense, glæder vi os til at komme ‘hjem’ til det lille smørhul, Solrød Strand er. For det er det virkelig. Et smørhul. En lille oase af en kommune, hvor der er trygt og rart.

Og sådan er det nok generelt i forstæder som vores. Derfor vil jeg slå et slag for forstadslivet med en række fordele:

• Huspriserne! Godt nok er boligerne dyrere end længere ude på landet, men hvis man sammenligner med priserne inde i København, er der meget at spare.
• Naturen. Vi skal ikke gå mere end 20 meter, før der er en mark med køer. Og hopper vi på cyklen, er der under ti minutter til skov og strand. Og nå ja, der er også en sindssygt flot kalkgrav i gåafstand fra vores bolig. Det er så lækkert med disse muligheder for at løbe eller gå en tur i skov og på strand – det gør bare noget ved humøret.
• Foreningslivet. Det er vist generelt for forstæder, at der er fyldt med børnefamilier og derfor også et rigt foreningsliv, hvor man kan gå til alt, hvad man kunne tænke sig. Foreningerne bliver drevet af ildsjæle, der gør alt for, at børn (og voksne for den sags skyld) har adgang til gode træningsfaciliteter og mulighed for at komme til stævner og opvisninger. Og så kan børnene fra en tidlig alder selv cykle til træning – hvilket fører mig til det næste:
• Cykelstierne! Der er simpelthen stier til alt! Til skolerne, centret, sportshallen, svømmehallen, biografen (som er en lokal og frivilligt drevet biograf, der holder til i kælderlokaler under en af kommunens to skoler – SÅ hyggelig), stranden, stationen … Ja, uanset hvor man skal hen, er der en ‘sikker’ cykelsti derhen.
• Tryghed. Alle kender nærmest alle. Eller også kender man nogen, der kender nogen. Det giver tryghed, hvilket især er dejligt, når man har tre piger, der på et tidspunkt kommer lidt senere hjem end ‘når det bliver mørkt’. Det betyder selvfølgelig også, at man nærmest ikke kan handle uden at møde nogen, man lige skal snakke med – og det kan være en ulempe for nogen, men for mig er det fantastisk, for jeg elsker at smalltalke.
• Afstand til København. Det tager altså kun en god halv time med toget, før man står på Hovedbanegården. Og så er der 20 minutter i bil til Roskilde. Så det er ikke et dagsprojekt at komme ind til byen og få fyldt sit behov for mere urbane oplevelser. Samtidig er der godt gang i udviklingen i Køge, som kun ligger 10 kilometer (eller tre stop med toget) væk. Her kan man få lidt by-feeling, når der eksempelvis er torvedage og koncerter.

… Der er sikkert flere ting, men nu vil jeg spise min noget forsinkede morgenmad, inden jeg skal til kiropraktor og knækkes.