Hvordan jeg får kabalen med tre børn og alt det andet til at gå op

Cut hjørner! Det er mit allerbedste råd til dem, der spørger, hvordan de kan få hverdagen til at hænge sammen med børn, fritid, arbejde og alt det løse.

Jeg er jo som bekendt ofte græsenke i kortere og længere perioder og derfor alene med vores tre piger på 9, 7 og 2 år. Eksempelvis kunne vi i går vinke farvel til Morten, der efter et kort stop i Odense flyver til Belgien, hvor han bliver til næste fredag. I sidste uge var han tre dage i Jylland – og derudover har han en hverdag, hvor han oftest først er hjemme ved 18-tiden.

Det er derfor mig, der står for alt det praktiske omkring pigerne ift. aflevering, afhentning (stort set kun Mimi, da de to store selv cykler til og fra skole, men de skal da lige sendes ud af døren med tasker, gymnastiktøj, madpakker osv.), madlavning, transport til fritidsinteresser, rengøring, og hvad der ellers hører sig til at praktiske ting i sådan en almindelig familie.

Oven i basistingene kommer jeg altid til at melde mig som frivillig til at bage kage, hjælpe til ved klasse-arrangementer og alt muligt andet. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg synes, det er SÅ hyggeligt at være involveret i pigernes hverdag på den måde.

Og oven i alt ovenstående ville jeg jo også gerne løbe en tur to-tre-fire gange om ugen, ses med min søster og mine veninder – og slappe af ind i mellem 😉

I mange andre familier har de bedsteforældre i nærheden til at give en hjælpende hånd med eksempelvis afhentning af børnene, pasning eller lignende. Det er vi desværre ikke velsignet med, så vi (jeg) står med hverdagen i mine to hænder. Det kan ind i mellem være mange bolde, der skal jongleres.

Nu har jeg jo lige sagt mit job op, men selv da jeg arbejdede i Roskilde, skulle ligningen gå op. Og det gjorde den faktisk altid.

Og så kommer vi til det med hjørnerne, der skal cuttes. For det er en strategi, jeg bruger på mange områder. Eller effektiviseret. Ja, det vil jeg nok nærmere kalde det. Effektivisering. Think smart.

Da jeg løb maraton, sørgede jeg for at forcere hjørnerne, så jeg skulle bruge færrest mulige skridt. Hvorfor gøre en i forvejen stor opgave sværere ved at løbe helt ud i hjørnerne og derved bruge flere skridt end nødvendigt?

I hverdagen bruger jeg eksempelvis strategien ift. madlavning. Ikke at vi spiser færdigretter eller takeaway – det sker faktisk aldrig. Men jeg laver mad til to eller tre dage ad gangen. Og jeg sørger for at tænke hele ugen igennem, så vi eksempelvis laver en eller anden stor ret mandag, spiser rugbrød efter svømning tirsdag og så spiser resterne af mandagens mad onsdag.

Og så fryser vi ALTID rester ned. Selv den mindste rest kan vise sig at være guld værd på en travl torsdag, hvor man lige mangler noget til Mimi, fordi der ikke er nok i det, der står på bordet. Selv en lille skive rugbrød eller et stykke kage eller en overmoden banan kan fryses ned. På et tidspunkt vil der så være nok til øllebrød, romkugler eller smoothie/banankage/whatever.

Ift. rengøring bliver der virkelig også effektiviseret 😀 Eksempelvis kan man lige så godt rengøre toilettet, mens man er i bad. Bruse kummen over, når nu man står med den i hånden alligevel. Og så betaler vi os fra vinduespudsning – det kan virkelig ikke betale sig at gøre det selv ift. hvor lidt det koster.

Når det kommer til motion bliver der også slået to, tre eller fire fluer med et smæk ind i mellem. Med en løbevogn kan jeg kombinere motion med kvalitetstid med Mimi, aflevering af bøger på biblioteket og indkøb. På én gang.

Og sådan kunne jeg blive ved med at komme med eksempler. Men nu har jeg ikke tid mere, for jeg skal (løbe) ned og hente en pakke – og bagefter handle ind til den kage, jeg vil bage til vejfesten i aften 😉