Jeg lever skam stadig :D

Selv om bloggen er død, er det ikke ensbetydende med, at jeg er det samme. Tværtimod. Der sker bare så meget i øjeblikket, at der slet ikke er tid til at sætte sig ved computeren og sætte nogle ord sammen til et indlæg.

Hvilket jeg faktisk slet ikke kan forstå. For da jeg kørte på arbejde hver dag, fandt jeg stadig huller til at få postet en masse herinde. Men efter jeg har sagt mit job op, så er det som om, dagen er blevet markant kortere. Der er blevet færre timer i døgnet.

Og det er der faktisk. For vi stresser ikke mere over at komme af sted om morgenen. Altså de store skal selvfølgelig være i skole kl. 8, men Mimi får lov til at tulle rundt meget længere, end hun kunne tidligere. I øjeblikket bliver hun afleveret ca. 8.45, fordi der så er gang i madpakkespisningen på stuen. Og jeg har erfaret, at det er et rigtigt godt tidspunkt at aflevere hende. Både fordi hun elsker madpakker (modsat sin mor), og fordi hun er tryg ved at blive afleveret til en situation, hvor hun ved, hvad hun skal. Modsat at skulle sige farvel til hende, når de andre børn allerede er i gang med alle mulige lege, og hun ikke ved, hvad hun skal, og hvem hun skal igangsætte en leg med.

Det forstår jeg udemærket godt. Jeg kender følelsen af at blev helt usikker og genert, hvis man træder ind til et arrangement eller en fest og ikke helt vide, hvem man skal gå hen og tale med. Der er det lidt federe at kunne sætte sig ved en plads med ens navn og så tage den derfra.

Når Mimi er afleveret, og jeg er nået hjem igen, skal der lige drikkes en kop kaffe og ryddes op efter morgenrutinen – og så er klokken pludselig tæt på at være frokosttid. Og kort derefter kommer den første af de store måske hjem. For de har nemlig også fået løsere elastik ift., hvornår de må/kan køre hjem. Hvis de ikke har lyst til at være i SFO, kører de bare hjem efter skole. For jeg er her jo! Ej, det er simpelthen så dejligt, at det er muligt. For med alle deres fritidsaktiviteter og de lange skoledage, er der dage, hvor de er for trætte til at være sociale med de mange hundrede børn, der går i den ellers rigtig gode skolefritidsordning.

Derfor er der blevet færre timer. Fordi de otte timers arbejdsdag, jeg er vant til at have, er blevet reduceret til fire eller fem.

Nå, men dette indlæg er blot et ‘hej, jeg er her stadig’-indlæg.

Jeg skylder en status på hussalg og -renovering. Og på Mimis børnehavestart. Og på livet generelt.

Så med gode intentioner vil jeg bare ønske jer en god dag. For apropos noget af ovenstående skal jeg nu i gang med oprydningen, inden pigerne kommer hjem og vi skal til gymnastik og 2 x svømning. Og så har jeg sagt ja til nogle freelanceopgaver, der også skal løses.

Carry on!

Som bonus er her et billede af Mimi med uglet hår og munden fuld af burger. Enjoy.