Mor med lort på #1

Jeg har længe overvejet at lave sådan en ‘føljeton’, hvor jeg kommer med eksempler på tidspunkter, hvor jeg har været nederst på listen over kandidater til Årets Mor. Jeg er den oplagte til at lave netop sådan en føljeton – For jeg har SÅ meget at bidrage med 😉

Det er the neverending story, ikk’? Det dér med at kvinder ikke tør fremstå uperfekte i morrollen. På alle andre områder fornemmer jeg, at vi er blevet bedre til at sige ‘pyt, det er bare sådan jeg er’ – til alt lige fra vægt, job, uddannelse og alle mulige andre parametre, hvor vi tidligere har været lidt for slemme til det her med at sammenligne os med andre og føle, at vi skulle leve op til nogle (ofte urealistiske) idealer. Men lige præcis i forhold til det her med at være MOR, der skal alt helst fremstå så perfekt som muligt. Lige fra maden, tøjet, udstyret, timerne i institution, stimuleringen … ja, på alle områder.

Og nej, det handler ikke om det her med mærkevarer osv. Men helt seriøst – når du opdager, at manden har givet barnet tøj på, der virkelig ikke matcher … ja, så får du lyst til at gå op og skifte det, gør du ikke? Og når (igen) manden grinende fortæller folk, at det yngste barn ikke har været i bad i to uger, fordi I ikke orker besværet, så skal du virkelig holde dig tilbage for ikke at bryde ind og sige, at det ikke passer, ikke sandt?

Ingen skal have mulighed for at kritisere, kigge skævt eller stille spørgsmålstegn til den måde, vores børn bliver opdraget, går klædt eller lignende.

‘Neeeej, jeg er altså helt ærligt ligeglad med, hvad andre tænker’ kan jeg næsten høre folk udbryde. Men tro mig, de fleste er ikke ligeglade. Det er jeg da heller ikke selv. Men jeg er heller ikke perfekt. Laaaaangt fra. Altså objektivt set ud fra de dér idealer (som jeg godt nok ikke ved, hvem har opstillet). Men for pigerne er jeg helt perfekt. Tror jeg nok.

Nå, men på det seneste, har jeg været Mor Lort, fordi… :

• … jeg manipulerede Carla til at ville se en rigtig lang film på Netflix, fordi jeg ikke lige orkede at spille et spil. Selv om jeg havde hentet hende tidligere fra SFO for netop at hygge sammen bare os to.
• … jeg lader pigerne se alt for meget iPad, selv om Carla lige har fået at vide, at hun skal bruge noget mere tid med en blyant i hånden, fordi hendes greb ikke er helt optimalt. (Vi gør det i morgen).
• … jeg generelt manipulerer pigerne rigtig meget for at gøre min egen dag nemmere. Eksempelvis når de får lov til at bestemme aftensmaden, og jeg ikke lige kan overskue at lave boller i karry (‘jaaaa, vi kunne jo også få risengrød – med rigtig meget kanelsukker. Men okay, hvis I helst vil have boller i karry – med broccoli til – så får I selvfølgelig det…’)
• … jeg giver Caroline rugbrød uden pålæg med i madpakken, fordi hun ikke kan lide pålæg, og jeg ikke gider lave pastasalat eller noget andet fancy.
• … jeg ind i mellem (ofte) lader som om, jeg skal lave noget meget vigtigt arbejde på computeren – fordi jeg gerne vil sidde og stene blogs eller netshoppe i fred. ‘Shhh, piger, jeg skal lige lave noget meget kompliceret, kan I ikke lige gå ovenpå og lege et eller andet?’
• … jeg først henter Mimi kl. 16.15, selv om jeg har haft fri hele dagen, fordi jeg stadig er træt efter fem dage som græsenke. Hvilket i sig selv faktisk burde udløse en freakin’ medalje. Altså at jeg har overlevet fem dage som græsenke.

Okay, jeg kan finde på rigtig mange eksempler … Men tror, jeg stopper her. Pigerne bør jo også få noget mad på et tidspunkt …