Work work work work work …

Ja, det er så her, jeg bruger de fleste lyse timer i øjeblikket (ikke at der er så mange lyse timer i øjeblikket, men alligevel). Foran computeren … på arbejde!

Jep. Jeg er begyndt igen. For nyligt fortalte jeg ellers i dette indlæg, hvordan sygedagpengeloven stod i vejen for, at jeg kunne starte stille og roligt op. Sådan et sygdomsforløb sidder ofte meget længe i kroppen. ‘Din krop har været udsat for rigtig meget stress over lang tid, og det tager tid, før den bliver sig selv igen’ fortalte en læge mig forleden. Derfor ville jeg ikke risikere at køre mig selv helt ned ved at hoppe direkte ud i ‘nine to five’-livet.

Men det kunne altså ikke lade sig gøre at være delvist sygemeldt. Så jeg have to muligheder: Sygemelding eller raskmelding. Det kloge valg havde nok været at sygemelde mig og give mig selv endnu mere tid, før jeg startede op. Men jeg kunne bare mærke, at jeg havde fået NOK af at gå hjemme. Sådan lidt barselskuller-agtigt. Jeg trængte til at komme ud. Til at komme væk hjemmefra og bare være normal igen. Og ærligt talt følte jeg mig klar.

Så jeg sprang ud i det. Lige så hurtigt som jeg var blevet sygemeldt (efter barsel), raskmeldte jeg mig igen. Jeg satte mig ud i bilen, kørte til Roskilde og placerede mig foran skrivebordet på det kontor, hvor jeg har skrevet under på, jeg skal bruge 29 timer om ugen det næste lange stykke tid. Og ved I hvad? Det føles SÅ dejligt!

Selvfølgelig er jeg træt. Nogle dage mere end andre. Som i dag. Det er vist ret tydeligt (tjek lige de trætte øjne! Shit):

Og kan I se, hvad der ellers er tydeligt? Min sideskilning! Jeg går faktisk og overvejer at farve håret. ‘Det er lidt asket i farven’, var der en frisør, der sagde til mig forleden. ‘Leverpostej’, hørte jeg det som.

Shit, jeg er træt lige nu. Klokken er også 21.55. Hvabeha’r!

Vi har en travl weekend foran os. Caroline er i SFO’en og overnatte med hele sin klasse lige nu (så er man blevet stor, hva? Og jeg kommer stensikkert til at tjekke min telefon 25 gange i løbet af natten for at se, om de har ringet efter os). I morgen skal vi spise morgenmad med klassen, og bagefter skal vi direkte til badminton med Carla – og så suse hjem og lave juledekorationer sammen med nogle gode venner, der også bliver og spiser. Søndag står også i dekorationernes tegn, for vi skal hjem til min kusine til familiens årlige julehyggedag. Så skulle vi vist også noget andet søndag … Arh, det kan jeg sgu ikke huske.

Og så er det mandag igen. Work work work work work work. (Ja, det skal læses med Rihanna-melodien. )