De tyskere får fingeren, hvis de vækker hende!

For helvede! Nu troede jeg lige, at jeg var super heldig at finde et helt stille hjørne af parken, hvor Mimi kunne stå og sove, mens jeg drikker en stille kaffe. Uden mælk, selvfølgelig 😉 

Jeg er i Hansa Park lige nu. I øsende regnvejr. Hvert år i september er vi otte par, der mødes i et kæmpe hus i Nordtyskland – tæt på Lübeck-agtigt – til en forlænget weekend, hvor vi tager ture til Hansa Park om fredagen og i et badeland om lørdagen (altså mændene og børnene tager ind og bader – vi andre tager ind til Lübeck og shopper ;-))

Vi har haft godt vejr hver eneste år i de syv år, vi har været af sted. Seriøst. Solskin og 20 grader (+/-).

Bare ikke i år …

Vejrudsigten ser nemlig sådan her ud:

 

… Så jeg har netop søgt ly i en restaurant, der så meget tom ud. Lige som resten af parken i øvrigt er det.

Mimi sover i et hjørne, mens jeg drikker en kop sort kaffe med et skvæt Amaretto-sirup (Uhlala).

Her regnede jeg jo med, at jeg kunne sidde i minimum en time, mens jeg forsøger at holde fast i den ja-hat, der er blevet skrællet liiidt mange lag af, mens jeg er gået rundt i regnvejret.

Og så er det, at en gruppe på 50+ tyskere vælter ind i lokalet. Her skal de holde kaffepause. Og holde taler. Og klappe. Højt. Og længe.

Hvis de vækker hende, så får de fingeren. I’m serious!

Hun bør ellers sove godt, efter jeg har proppet hende med nutellamadder til morgen og kogte æg til frokost😆

Selv om det var begrænset, hvor meget af nulleren, der nåede ned i maven:

Mens hun inhalerede æggene til frokost med en hast, så man skulle tro, hun havde stået i lære hos en af de dér klovne, det optræder med det (I ved, hvad jeg mener, gør I ikke), så fik jeg selv en mega lækker sandwich af valnøddebrød smurt med sådan noget cashew-/peberfrugt-tapenade og proppet med rucola, avocado, falafel og alt muligt andet godt.

Normalt har vi en kedelig rugbrøds-klapsammen med som madpakke, men det er som om, at jeg gør lidt mere ud af maden de her 22 dage, fordi hamburgerryg og leverpostej er verboten.

Mærkeligt … jeg kunne jo bare smøre en rugbrødsklapper med noget veganerpålæg, men den begrænsning, Veganerudfordringen umiddelbart giver, har faktisk gjort, at jeg i disse dage spiser mere varieret.

Det er da pudsigt, ikk?