Jeg kan ikke svømme …

Det er som sådan ikke noget, jeg skammer mig over eller forsøger at skjule. Alligevel kommer det som en overraskelse for de fleste, at jeg ikke kan svømme. Altså som i slet ikke kan svømme. Altså som i at hvis jeg røg i vandet i svømmehallen, så ville jeg drukne. Med garanti.

Grunden til, folk bliver overraskede, når jeg fortæller det, er nok, at det for de fleste er en helt naturlig ting at kunne svømme. Sådan lidt på linje med at cykle. Hvilket jeg til orientering dog godt kan.

Men jeg har bare aldrig lært det. I skolen gik jeg til svømning som alle andre, men mens de fleste af mine klassekammerater havde lidt bedre styr på at navigere rundt i vandet, var jeg helt lost. På trods af korkbælte og plader anede jeg ikke, hvordan man gjorde. Jeg havde aldrig været på charterferie med pool eller været i svømemhallen med mine forældre (jeg tror nærmest aldrig, jeg havde været på stranden(?)), så det var et helt nyt element for mig.

Og det var så nok her, svømmelæreren skulle have gjort en ekstra indsats for at få mig op på de andres niveau, men i stedet fik jeg lov til at plaske rundt nede på det lave vand sammen med Stefan fra min klasse, der så vidt jeg husker, var lige så skræmt over vandet, som jeg. Altså ikke fordi jeg var bange for vandet, men når man bliver udsat for noget helt nyt, er det naturligt, at man har en vis skepsis, indtil man har vænnet sig til det.

Så jeg lærte det aldrig. Og er derfor aldrig tryg, når jeg står i en pool eller er i vandet på stranden. Jeg bliver super usikker på vandets bevægelser og føler, at jeg mister kontrollen.

Jeg vil ikke kalde mig vandskræk, men jeg er nok på niveau med folk med vandskræk. Eller et par niveauer under, for ofte kan folk med vandskræk i det mindste finde ud af hundesvømning eller en eller anden form for brystsvømning.

Jeg kan nul og niks.

Caroline på ni år er for et års tid siden kommet på talentholdet i svømmehallen. Det betyder træning tre gange om ugen samt en række stævner. Så jeg kommer rigtig meget i svømmehaller rundt om i landet. Det gør det bare ekstra underligt, at jeg ikke selv kan begå mig i det våde element.

Oven i hatten har jeg netop taget et official-kursus, og i morgen skal jeg for første gang ud og være tidstager ved et stævne. Så jeg skal stå og bedømme noget, som jeg rent teoretisk får mere og mere viden om, men som jeg i praksis overhovedet ikke kender til.

Det er fandme mærkeligt.

Derfor har jeg besluttet, at jeg til næste sommer kan svømme. Basta. Eller … JEG har ikke besluttet det – det har pigerne. De har fået mig til at love at lære at svømme inden sommerferien 2019.

Det skal jeg liiiiige i gang med inden længe. Jeg aner bare ikke helt hvordan. At gå i svømmehallen alene dur ikke. Jeg aner jo ikke, hvad man skal gøre, når man først er hoppet i vandet.

Så jeg må finde et begynderhold et sted. Det bliver nok ikke i den lokale svømmeklub, for der er trænerne ofte svømmere fra klubbens konkurrenceafdeling – altså svømmere, som Caroline svømmer med til daglig. Det vil sgu være for underligt. Og hun vil nok også synes, det er pinligt, at de store og seje svømmere, som hun ser rigtig meget op til, skal lære hendes mor at svømme.

Så jeg må søge udenbys. Eller er der mon en mulighed, jeg har overset? Nogen forslag? KAN man mon lære sig selv det ved hjælp af eksempelvis YouTube-videoer?