Okay, det bliver ikke i dag …

at jeg skriver et af de lange indlæg.

Hell no. Mine øjne svier. Jeg har været på arbejde hele ugen og lavet en masse andre ting oveni. Jeg har sovet fem timer hver nat. I gennemsnit. Jeg ligner … Ja, jeg ved ikke hvad.

Mit hår gør det ikke bedre. I takt med at det bliver længere, bliver det også mere uregerligt.

Lidt lige som børn. Det opfører sig ikke, som jeg vil have det. Og rent faktisk aner jeg ikke, hvad jeg vil have det til. Jeg er vant til at kunne sætte det op i en knold. Knolden var altid løsningen. Eller fletningen.

Nu? I have no fucking idea! Det stritter! Indtil videre har jeg puttet voks i og lagt det ned. Men det er som om, håret ikke vil lægges ned mere. Det vil væk fra issen! Helt uden pis har jeg mest af alt lyst til at klippe det af. Det var meget nemmere, da det var for kort til at sætte.

Gammel og træt. Det er sådan, jeg føler mig.

Og speaking of gammel:

Her den anden dag sad jeg og kiggede på min telefon med Caroline stående ved siden af. På et tidspunkt kommer der et billede op af to betjente fra Nordsjællands Politi, der står og gør et eller andet med armene foran en patruljebil.

‘Hvorfor dabber de?’ spørger Caroline.

‘Hvorfor hvadfornoget…?’

Jeg blev nødt til at google det. Det hedder sgu at dabbe. Jeg. havde. ingen. anelse!

Det er dér, jeg er nået til. Min datter på syv (snart otte!) har mere styr på begreberne.

Shoot me.