Nu med permanente streger på overarmen

Jep, så fik jeg endelig gjort det 🙂

Jeg har fået en tatovering! De af jer, der kender mig rigtig godt, ved, at det ikke er den første. Men den lader vi lige ligge 😉

Det var meningen, jeg skulle have fået den lavet sammen med nogle dejlige damer – men der kom som tidligere fortalt noget maveonde i vejen. Et maveonde, der viste sig at være husstandsomdelt til nærmest hele vænget. Eller i hvert fald til vores naboer til både den ene og anden side. En ren brækepidemi. Det er i øvrigt noget af det, jeg hader mest ved denne årstid; de sygdomme, der pludselig florerer, og som man nærmest ikke kan komme uden om. Og når man er på den anden side af en periode med ‘vi har skoldkopper/roskildesyge/diarré/lus/lussingesyge’ i børnenes institutioner, kan man kun vente på, at den næste rammer.

Så min tatovering blev lidt forsinket. Men jeg er glad, glad, glad for, at jeg har fået det gjort!

Hvem der har tegnet den, ved jeg ikke. Den er vist fundet et sted på nettet. Men jeg kan virkelig godt lide, at den ikke skriger KRÆFT, som den måske ville have gjort, hvis den kun bestod af sløjfen.

Jeg var meget i tvivl om placeringen. Skulle den sidde på skulderen? På håndleddet? Et tredje sted? Beslutningen var ikke taget, da jeg stod nede ved tatovøren. Men hun var sød og tålmodig og sagde, at vi kunne prøve lidt forskellige steder, inden nålen blev sat til huden. Da jeg så den sidde på indersiden af overarmen, vidste jeg med det samme, at det var det helt rigtige sted. Det var så heldigt nok det første forsøg. Det, der især gjorde udslaget, var, at når armen blev holdt ned langs siden, så rørte tatoveringen lige præcis det sted på brystet, hvor brystkræften sad. Så kan det vist ikke blive mere symbolsk, vel?

Og prik, prik, prik, så var det overstået. Arret for livet. Dog et lidt flottere ar end de andre, jeg har fået i løbet af de seneste halvandet år.