Overlevede både kræfttjek og tandlæge

Okay, der er måske ikke samme alvor over de to ting … men trods det var jeg faktisk mere nervøs for tandlægebesøget end for det halvårlige post-brystkræfttjek.

Turen til tandlægen i fredags gik faktisk bedre end forestillet. Ikke overraskende, da jeg havde frygtet et sandt helvede forårsaget af en sadist af en tandlæge, der kun går på arbejde for at få tilfredsstillet sin syge fetich for at påføre stakkels mennesker smerte. Og som i ren ondskab fortalte mig, at jeg skulle have revet tanden ud, da den ikke kunne reddes på grund af det afknækkede stykke. Ja, sådan havde jeg faktisk helt seriøst set det for mig, da jeg aftenen inden lå med bankende hjerte og øjnene knebet hårdt sammen og prøvede at falde i søvn.

Men jeg kunne gå derfra et stykke plastiklapning rigere – og 1700 kroner fattigere. You win some, you lose a lot. Men ingen smerte. Og en sød tandlæge, der meget pædagogisk talte, hver gang hun borede, og som var meeeeeget god til at fortælle, hvad hun lavede, og hvad lydene betød. Meget rart for Carina 7 år.

I går, mandag, var jeg til det halvårlige tjek på onkologisk afdeling i Næstved. Suk, Næstved, der ligger 45 minutter væk.

Jeg havde Mimi med, da jeg havde tid klokken 15.30 og derfor ikke var sikker på, at jeg kunne nå hjem, inden vuggestuens lukketid (klokken 17.00). Tjekket gik ‘som det plejer‘, og jeg var ude efter fire minutters tid. Med Mimi valsende efter mig med en pakke piller i hver hånd. Man kan se en video af det på min story på Instagram. Her ser Mimi lidt gladere ud end på billedet 🙂

Letrozol, altså antihormoner, da min kræft var hormonfølsom. Piller, jeg tager hver eneste dag inden aftensmad – og som jeg skal tage i cirka otte år endnu. En lille ekstra sikkerhed for, at der ikke er østrogener i min krop, som en eventuel ny (eller gammel og gemt) kræft kan leve af.

Og sådan gik det altså til, at jeg ‘overlevede’ hele to ‘farlige’ ting på få dage 🙂

… Der sker i øvrigt spændende ting lige i øjeblikket. Ting, der fylder meget i mit hoved – men som jeg ikke kan sige til nogen! Aaaaargh! Men bare ved at skrive dette har jeg da fået afløb for lidt 😉