Status på veganerlivet – Og så får jeg en tatovering i morgen!

– altså de to ting hænger ikke sammen. Bare lige for at slå det fast. Det er ikke sådan en ‘Meat is murder’-tatovering, jeg har tænkt, skal pryde min overarm. Eller underarm. Eller mit håndled.

Først en status på Veganerudfordringen: Det går godt! Så kort kan det faktisk skrives. Måske for godt? Altså så godt, at jeg er begyndt at overveje at supplere de 22 dage med nogle flere.

Jeg har ingen afsavn. Selv om der nu er gået 16 dage, og jeg både har været ude og spise med min søster, til reception hos en kunde, til sammenskudsgilde med Carlas årgang (nulteklasserne) og en masse andet, der burde gøre det lidt surt at være veganer (på prøve), så har det virket helt naturligt for mig at gå uden om de animalske ting. Og jeg har ikke snydt én eneste gang – hvad jeg ved af.

Selv min søde tand kan sagtens tilfredsstilles. Og min salte tand i øvrigt også. Rigtig meget slik og mange chips er nemlig veganske. Oooog man kan få vegansk Ben & Jerry’s, som jeg tidligere har nævnt.

Her til aften freestylede jeg denne lækre sag. Den smager præcis som romkugler med chokoladeovertræk. ‘Lige som dem man kan købe i Føtex-bageren?’ spørger du.

Ja!

Jeg kan desværre ikke komme med en opskrift, men det var noget med dadler, kokosmel, havregryn, lidt stærk kaffe, romessens, kokosolie og kakaopulver … og så findelt i minihakker, trykket ned i en form og sat på køl. Efterfølgende overtrukket med smeltet mørk chokolade og drysset med kokos. Efter lidt tid i køleren er den klar til at blive skåret ud i romkuglesnitter!

Og så til tatoveringen. Som jeg måske skal have lavet i morgen. ‘Måske’ fordi jeg ikke kan beslutte mig for motivet.

Skal nok komme med en update:-) Men nu bliver jeg nødt til at give efter og lukke øjnene. Mimi har holdt mig vågen næsten hele natten til i dag, fordi hun med 20-30 minutters interval vågnede og græd. Tortur! Det er nærmest første gang i halvandet år, at hun har sovet på den måde, så jeg kan næsten ikke tillade mig at brokke mig. Oven i hatten sked hun så voldsomt her til aften, at bleen sagde ‘det gider jeg sgu ikke det her’ og gav op. Med det resultat at både Carolines bukser og min bluse fik flere lækre, tyndskidsfarvede tryk.

Og jeg var fandme ellers kommet 100 pct i bund med vasketøjet i dag!

(Okay, det er vist totalt first world problem)